Projekter

BROEN Horsens har været med til at sætte følgende projekter i gang.

Hvem er det, der tramper på min bro

Et projekt igangsat af Helle Fredsbo, tilknyttet som konsulent i BROEN Horsens, og blev produceret med midler fra Integrationsministeriet, Egmont Fonden, Danske Bank og Horsens Kommune.

110 elever fra Langmarkskolen deltog, og projektet tog sin begyndelse i oktober 2007. Hver uge blev der arbejdet med dansekoreografierne. Kulisserne blev malet, og 5. årgang var i gang med at øve på tekster og sange skrevet af Kim Larsen.

Stykket var en musikalsk fortælling, der handlede om at bygge bro, finde sammen, at acceptere og respektere hinanden som dem vi er.
Skolen holder fest og hvem kommer med? Hvad med dem på den anden side, kommer de? Hvordan skal det gå? Bli´r der ballade? Bare det nu bli´r en god fest.

Rammerne omkring forestilling var Forum Horsens, og torsdag d. 6 marts 2008 var  afslutningen på projekt, Hvem er det der tramper på min bro? Nerverne hang uden på tøjet og for rigtig mange af eleverne var det første gang, at man skulle stå foran et stort publikum. Der blev sunget og danset og oplevelsen var stor da et par 1000 tilskuer klappede og piftede da forestillingen var slut. I kulisserne var det stor glæde og tilfredshed, og alle var lettede over at det gik så godt.

Heldigvis blev det en rigtig god oplevelse og en fantastisk fest.

Idé, koreografi og instruktion: Lone Jensen, Ole Grøn, Lotte Gilbert og Helle Fredsbo

Musik af Kim Larsen og Gasolin

Stor tak til alle deltagere!

Den gode historie

Familiekonsulent

“BROEN har igennem årene været en vigtig samarbejdspartner i mit virke. Den er altid tænkt ind i opgaveløsningen, og der er altid en stor velvilje til løsninger, mulighedernes kunst, og der er meget kort vej til hjælpen.” (Familiekonsulent i Silkeborg Kommune)

Projektleder i kommune

“Men ikke alle familier har økonomiske eller mentale kræfter til at sende børnene af sted til den slags. I de tilfælde kan vi heldigvis hjælpe. Og det gør virkelig en forskel. Både for børnene og nogle gange for hele familien.” (Aktiv Fritid i Vejle)

Mor til barn

“Hej Lars! Jeg har et barn på specialskole med nogle særlige behov og udfordringer i livet. Jeg kan mærke stor forandring efter opstart hos Krav Maga (selvforsvar). Både på selvtillid og selvværd. Det var aldrig sket uden din/jeres hjælp. Så kæmpestor tak for dig/jer.” (hilsen til BROEN Herlev)

Mor til pige

“Kære BROEN! Jeg vil lige fortælle jer, hvor glade vi er for, at hun har gymnastikplads. Hun har fået en veninde på holdet og elsker gymnastik. Hun er ikke så meget i skole og har ikke noget socialt i klassen. Til gymnastikken er det slet ikke til at se, at hun har de udfordringer hun har, det er fordi hun kan lide det, og der ikke stilles krav hun ikke kan indfri. Med den baggrund så er det derfor vi er så glade og taknemmelige for jeres hjælp. Af hele hjertet tak.” (hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)

Mor til Nicolai på 16 år

“Vi er meget glade og taknemmelige for den hjælp, vi har fået i tidens løb. Nicolai er blevet mere åben og har fået mod på at spille mere og med flere. Han er blevet rigtig dygtig, og du har givet ham muligheder, han ellers ikke ville have haft. Tusind tak for den støtte BROEN Vejle har ydet og stadig yder.”

Forælder til dreng på 17 år

”Jeg vil gerne takke meget for jeres hjælp. Da vi har fire børn i huset, som går til fodbold.”

Pige 8 år

”Jeg synes, det er sjovt at gå til fodbold. Jeg har fået nogle nye venner ovre i fodboldklubben. Jeg leger nogle gange med dem. Jeg har haft en af mine venner fra fodboldklubben over hos mig på besøg, og det var sjovt. Vi legede sammen. Så jeg har det sjovt, når jeg er til fodbold.”

Dreng 10 år

“Synes det har været dejligt at kunne få noget ‘rigtigt’ tøj til fodbold. Det har været godt at kunne få lov til at prøve nogle forskellige aktiviteter, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg allerhelst ville gå til.”

Familiebehandler i kommune

“Det er lige præcis her, hvor vi har mange børn, der ikke kommer til at gå til fritidsaktiviteter, fordi det er der simpelthen ikke råd til på en kontanthjælp. Så derfor har jeg benyttet mig af det nogle gange til nogle familier. Så jeg har en stak liggende af de her ansøgningsskemaer fra BROEN.”