“Vi er en stor famillie, men pengene er desværre ikke store. Mine børn ville gerne gå til gymnastik, men det var for dyrt. Så sundhedsplejersken sagde, at hun ville kontakte BROEN Lolland, som ringede tilbage til mig, og nu har jeg nogle meget glade børn, der går til redskabsgymnastik i Nakskov. Vi ved jo alle, hvor vigtigt det er at bevæge sig, så vi er fysisk sunde, men også hvor vigtigt det er at være glade og sociale, så psyken er sund. De er fantastiske, og gør et fantastisk stykke arbejde.”

(Om støtte fra BROEN Lolland)

“Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

(I ansøgning til BROEN Tønder)

“Det er vigtigt for mig at dyrke sport, fordi jeg kan godt lide at få brændt en masse krudt af. Selv om jeg har en dårlig dag, kan jeg godt lide at møde op og være med, eller se på og måske bakke de andre op fra sidelinjen. Jeg har altid villet dyrke sport, især fodbold. Men jeg har aldrig fået mulighed for det. Jeg har fået mange venskaber gennem fodbold. Vi piger er blevet tættere på hinanden, og vi er blevet mere end bare gode venner.”

(Om at gå til fodbold med støtte fra BROEN Lolland)

“Tusind tak for den støtte, I har givet min familie. Jeres hjælp giver mine børn glæde og får dem til at føle sig som andre børn. Vi har haft mange dage, hvor vi ikke har haft penge til mad, og siden vi kom til Danmark, har jeg købt brugt tøj og sportstøj til mine børn i Røde Kors. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer!”

(Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.)

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V): “Jeg er grundlæggende optaget af at samle viden om initiativer, der rent faktisk hjælper udsatte. Det her er et klassisk eksempel på mødet mellem frivillige og mennesker, der måske er på vej ud over kanten. BROEN viser, at det har en positiv afsmittende effekt på unges dannelse og uddannelse, når de har et sundt og meningsfuldt fritidsliv.”

(Ved besøg hos BROEN i Køge den 23. maj 2016)

“William på 12 år går i 5. klasse på en lokal skole. Han har diagnosen ADHD, som gør, at han har uro og koncentrationsbesvær, indlæring er svær, og det sociale er til tider en udfordring. Han har brug for struktur og faste regler. William elsker fodbold og har gået til det nu i fire år . Det kan kun lade sig gøre, da han får medicin med god virkning og har en træner, som forstår ham og kan støtte og hjælpe de rigtige steder. Fodbolden betyder rigtig meget for ham også socialt. Vi har ikke rigtig haft økonomi til det ekstra, eller f.eks. en ferie, og han har måttet vente på ‘tiden til ham’ pga. hans mindre søskende. Jeg er så glad for, at I har kunnet hjælpe med, at han har kunnet få den oplevelse.”

(Hilsen til BROEN Haderslev. Mor har senhjerneskade efter blodprop, er på pension)

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie: “BROENs arbejde har meget stor betydning for de her børn. I fritiden får de et fristed, et sted at være glade. Når de går til sport, kan de føle sig helt som andre børn. Jeg håber, denne dag vil være med til at gøre hver dag bedre for mange af de udsatte børn.”

(Åbningstale ved BROEN Danmarks konference “Børnefattigdom og social udstødelse”, Horsens 2010)

“Hvis vi ikke fik hjælp fra BROEN, ville vi højst have råd til at lade et af vores børn gå til gymnastik. Og det ville være synd for de andre to.”

(Om støtte fra BROEN-forening)

“Vi begyndte at hjælpe en pige på seks år, som aldrig har gået til noget ud over skolen. Når hun kommer hjem, er det til forældre, som drikker. Der er ingen mad på bordet, for det er blevet glemt. Pengene er meget små, og forældrene prioriterer ikke en idrætsaktivitet til deres barn. Hun beskrives som en pige uden venner, selvtillid og selvværd. Fra pigens lærer modtager vi en ansøgning. Jeg tager imod, kontakter familien og fortæller, at vi i BROEN vil hjælpe pigen til gymnastik i en forening tæt på hjemmet. Vi kontakter Sport 24 om en ny gymnastikdragt. Den første gymnastikdragt nogensinde, og hun er virkelig glad. Jeg kontakter derefter foreningen, og der bliver taget godt imod pigen. Tilbagemeldingerne på pigens trivsel er opløftende. Gymnastikken bliver et frirum, hvor hun kan være barn, være en del af noget, og hun blomstrer op. Det viser, hvordan en fritidsaktivitet kan gøre en stor forskel for et udsat barns hverdag.”