“Min sygdom er ikke nem at håndtere, men det kan karate. Så mega meget glad for hjælpen.”

“Jeg vil fortælle, at min søn er meget glad for at starte til håndbold. Han føler virkelig, han er en del af et fællesskab. Han stråler. Det er så dejligt. Det er mere, end jeg kunne forvente med hans udfordringer rent socialt. Jeg takker mange gange.” (hilsen til BROEN Halsnæs)

“At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.”  (om støtte fra BROEN, Egmontrapporten 2021)

“Kære BROEN! To af mine elever har fået hjælp til at komme i gang med at dyrke kampsport, og det er de rigtig glade for. Det styrker deres indbyrdes venskab, og de er begge to supermotiverede med sporten – jeg er sikker på, det også smitter af på skolen. Det er til stor glæde for dem, og det var ikke kommet i stand uden støtte fra BROEN. Tusind tak for støtten. Hilsen Lærer til to glade drenge”

”Mikkel har en udfordring i skolen. Han passer ikke helt ind, og han er overset derhjemme, da hans mor er alene med ham og hans lillesøster på 4 måneder. Hans sagsbehandler tog kontakt til Aktiv Fritid, og nu går Mikkel til springgymnastik. Hver tirsdag henter hans frivillige følgeven Sonja ham. BROEN Vejle betaler kontingent for hans medlemskab, og Aktiv Fritid har matchet Mikkel med Sonja og givet dem et 10-turskort til svømmehallen, da de slet ikke kan nøjes med at ses en gang om ugen. Mikkel har nu fået både en følgeven og en reservebedste, han får brugt noget energi, og han glæder sig til hver tirsdag.”

“Kære Susanne og BROEN Vejle! Jeg vil rigtig gerne dele min glæde med jer. Jeg har færdiggjort min uddannelse og har fået job, så nu kan jeg selv stå for mine børns fritidsaktivitet. Tusind tak for de mange års støtte, som I har givet os, til stor glæde og sportslig udvikling som mine børn har gennemgået. I hjælper mange børn og unge, det er utrolig vigtigt for hver enkelt familie og for vores samfund som helhed. Jeg ønsker BROEN Vejle alt det bedste og tak for jeres fantastiske arbejde!”

“Jeg vil fortælle, hvordan det går med D. Han var vild med fodbold, da vi startede med at modtage hjælp fra BROEN Vejle i 2016, men det satte knæene en stopper for. Han begyndte i stedet til boksning, og så kom Corona. Han har været sej og dedikeret og trænet selv herhjemme, tabte sig 10 kg og tog 10 kg på i muskler. Nu er han i fuld gang igen og træner mange gange om ugen. Han hjælper også med at træne de små derinde. Han er blevet udtaget til at bokse ved DM (tror I moren er stolt). I dag har han bokset sin diplomkamp, det er noget de skal, inden det går helt i gang. Der har han fået rigtig fine point og ros. Hans mål er at blive professionel, og han har en vilje og så meget gåpåmod, at han nok skal nå langt. I sidste ende er det egentlig jer, vi kan takke. Han havde sidste skoledag forleden, han er ved at være en voksen ung mand. Knus fra en rigtig glad ung mand og ikke mindst hans glade mor.”

“Jens er det sidste år begyndt at isolere sig på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs. Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært. Men han har et ønske om at bryde den ‘negative cirkel’ af isolation og inaktivitet. Han taler med sin mor om at gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne. Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden. Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over, at han har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.”

“William på 12 år går i 5. klasse på en lokal skole. Han har diagnosen ADHD, som gør, at han har uro og koncentrationsbesvær, indlæring er svær, og det sociale er til tider en udfordring. Han har brug for struktur og faste regler. William elsker fodbold og har gået til det nu i fire år . Det kan kun lade sig gøre, da han får medicin med god virkning og har en træner, som forstår ham og kan støtte og hjælpe de rigtige steder. Fodbolden betyder rigtig meget for ham også socialt. Vi har ikke rigtig haft økonomi til det ekstra, eller f.eks. en ferie, og han har måttet vente på ‘tiden til ham’ pga. hans mindre søskende. Jeg er så glad for, at I har kunnet hjælpe med, at han har kunnet få den oplevelse.” (hilsen til BROEN Haderslev, mor er 38 år og har senhjerneskade efter blodprop, er på pension)