Om BROEN Odense

BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

Vi skaffer midler ved at søge fonde, puljer og private, og vi støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge.

Lav ansøgning

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Støt BROEN Odense

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for børn og unge.

Følgende støtter BROEN Odense

Sådan arbejder vi

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Nyheder & Events

BROEN Odense
Oprettet:

Få en gratis julegave til alle dine børn

BROEN Odense
Oprettet:

Lukket for nye ansøgninger resten af 2022

BROEN Odense
Oprettet:

Donation

    Den gode historie

    Træner for pige i danseforening

    “Jeg, som træner for Sofia, og hendes forældre, er meget taknemmelig for jeres støtte hos BROEN Vejen. Sofia trives godt og har gennemgået en fantastisk udvikling i år. Hun blev oprettet som sportsdanser og danser sammen med sin partner til mange forskellige konkurrencer. De er jævnligt i avisen og deltager i mange små opvisninger, hvor vi præsenterer vores danse.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Mor til basketdreng

    “Basketball har givet ham et trygt og støttende fællesskab, styrket hans selvværd og haft en positiv indvirkning på hans skolegang. Din hjælp har betydet, at han gennem basket er blevet motiveret til at yde sit bedste i skolen ligeså vel som på basketbanen. Hans forbedrede selvværd har givet ham modet til at tage nye udfordringer op – både på banen og i klasselokalet.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

    Dreng 17 år

    “Det er fedt at gå til sport og være sammen med sine venner.”

    (Om at gå til sport med støtte fra BROEN)

    Dreng på musikskole

    “Han er en succeshistorie. Han har udviklet sig musikalsk intet mindre end fremragende, som kun kan praktiseres via BROENs tilskud – ubetinget. Samtidig har han fået et kammeratskab, som han med sikkerhed ikke har andre steder i tilværelsen. Det har givet ham en værdifuld base/et holdepunkt i livet. Stor respekt for BROENs betydning.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Nahom 9 år

    “Træningen er det bedste. For så bliver man bedre til at spille. Jeg har også fået mange venner. Der er flere på holdet, som går i min klasse, og jeg har også lært nogen fra de andre skoler at kende.”

    (Om støtte til fodbold fra BROEN Rudersdal)

    Familiekonsulent

    “BROEN har igennem årene været en vigtig samarbejdspartner i mit virke. Den er altid tænkt ind i opgaveløsningen, og der er altid en stor velvilje til løsninger, mulighedernes kunst, og der er meget kort vej til hjælpen.”

    (Familiekonsulent i Silkeborg Kommune)

    Frivillig i BROEN Odense

    “Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”

    SFO-distriktsleder

    “Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

    (I ansøgning til BROEN Tønder)

    Beboerkonsulent i helhedsplan

    “Det har indvirkning på deres sociale liv, at de har mulighed for at deltage i idræt på lige fod med andre børn og deltage i det sociale liv, der er omkring en idrætsklub. Der er sundhedsmæssige gevinster ved at dyrke motion, og så er de beskæftiget i stedet for at hænge ud og kede sig. De får nogle aktivitetsmuligheder, som de ellers ikke ville have haft.”