Lav ansøgning

Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Rudersdal, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Rudersdal

Ansøgning - Rudersdal

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Rudersdal, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

    Find kriterier for hvem, der kan få støtte, og hvad der kan søges støtte til

    NB BROEN Rudersdal støtter børn og unge i alderen 6-18 år. Barnet, der søges hjælp til, skal være mellem 6-18 år. Der kan kun søges om støtte til én fritidsaktivitet og én ferieaktivitet/camp/stævne til et barn pr år.

    Husk i ansøgningen at have præcis angivelse af udgifter til det ansøgte –  kontingent, udstyr og evt. transport.

    Har du spørgsmål vedr. ansøgningen kan Ino kontaktes på 30116290.

    Når formularen er udfyldt og indsendt, sker der følgende:

    • Der sendes en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Bekræftelsen sendes til den mailadresse, der er anført under ’henviser’.
    • Bekræftelsen indeholder en kopi af ansøgningen.
    • Bestyrelsen vurderer ansøgningen hurtigst muligt (ca. 1 uge). Ved spørgsmål kontakter vi henviseren.
    • Når ansøgningen er godkendt, skriver vi tilbage til ansøger, som bedes formidle info til familie samt forening.
    • Husk der skal laves en ny ansøgning når kontingent-/bevillingsperioden er udløbet.

    Hvis du ikke modtager en automatisk bekræftelse, eller hvis familien ikke hører fra en frivillig inden for ca. tre uger, så bedes du kontakte BROEN Rudersdal via kontaktformularen

    VIGTIGT: Nedenstående ansøgningsformular skal udfyldes af en fagperson med relation til familien. Man kan ikke søge til egne børn eller familie, venner og bekendte.

    Vilkår for ansøgning

    Find Vilkår for ansøgning til BROEN Rudersdal

    NB BROEN Rudersdal støtter børn og unge i alderen 6-18 år. Barnet, der søges hjælp til, skal være mellem 6-18 år. Der kan kun søges om støtte til én fritidsaktivitet og én ferieaktivitet/camp/stævne til et barn pr år.

    Hvis barnet/den unge stopper i fritidsaktiviteten, skal der gives besked til BROEN Ruderdal. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

    BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Fritidsven

    Vi har etableret en ordning om fritidsven, hvor et barn kan følges eller støttes på anden måde i forbindelse med fritidsaktiviteten. Skriv i ansøgningsskemaet, hvis der er behov. Vi har det forbehold, at det kun er noget vi kan tilbyde, hvis vi har personer til at løfte denne opgave.

    Der kan kun søges om støtte til én fritidsaktivitet og én ferieaktivitet/camp/stævne til et barn pr år.

    Har du spørgsmål vedr. ansøgninger kontakt Ino på tlf. 30116290 eller mail ansoegning@broen-rudersdal.dk

    Øvrige henvendelser til Lars på tlf. 30749504

    Den gode historie

    Marlene Harpsøe

    Marlene Harpsøe, socialordfører, Danmarksdemokraterne: “Alt for mange børn fra udsatte familier spiller hverken fodbold, træner gymnastik eller går til svømning. Det arbejder BROEN for at lave om på. Ildsjæle overalt i Danmark får hver dag børn og unge fra udsatte familier ud i foreningslivet. At have venner og fællesskaber udenfor skolen er meget vigtigt. Det styrker børnenes selvværd og får dem til at lykkes.”

    (Ved besøg hos BROEN Rudersdal 10. marts 2023)

    Mor til to børn

    “Jeg er så taknemmelig for, at I hjælper os med at kunne gå til kampsport i fritiden. Et af mine børn har haft mange udfordringer i hans korte liv. Det at se, hvor meget hans udfordringer er mindsket ved hans sport, er jeg så glad for.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

    Maria Skov Kristensen

    Maria Skov Kristensen, tidligere BROEN-barn og ambassadør for BROEN: “Jeg kan huske, at jeg blev rigtig glad. Det var starten på et danseeventyr. Det var starten på det sociale danseliv. Det var rigtig mange venner, man kom til at få. Det har været hele mit liv, at jeg kunne få lov til at danse.”

    (I Go’ Morgen Danmark 24. oktober 2020)

    Mor til fire børn – 2

    “Tusind tak for den støtte, I har givet min familie! Vi havde et godt og behageligt liv før. Jeg er uddannet læge og havde et godt job i vores hjemland. Mine børn havde alt, hvad man kan håbe på i sit liv. Livet var helt anderledes. Men desværre stjal krigen det fra os. Jeg har kæmpet for at arbejde inden for mit fag i Danmark, men det har været udfordrende. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer, der har medmenneskelighed og som hjælper børn, der er frataget at leve et godt liv, som ethvert barn ønsker. Jeg sætter pris på jeres hjælp, og jeg håber at den dag kommer, hvor jeg kan arbejde og leve et godt liv med mine børn igen.”

    (Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.)

    Ida

    “Jeg er meget glad for ridning og meget taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre at gå til det. Min mor er fattig og har ikke råd til, at jeg går til så dyr en sport, så jeg er mega lykkelig over, at vi hørte om BROEN Vejle. Jeg har fortalt det til mange af mine venner, for jeg synes alle skal vide, hvor fantastiske BROEN Vejle er.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Dreng 16 år

    “Uden BROEN havde jeg aldrig fået chancen. Det føles som om, nogen tror på mig – og det giver mig lyst til at tro på mig selv. I amerikansk fodbold føler jeg mig som en del af noget større, og jeg lærer hele tiden – både som spiller og som menneske. Jeg er bare så taknemmelig”.

    (Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)

    Dreng 10 år

    “Gik til svømning før, det er ikke så dyrt – der skal ikke hele tiden købes nyt tøj og sko. Kunne godt tænke mig at gå til badminton sammen med min bror Lasse og fodboldskole næste år. Har ikke prøvet endnu, da min mor ikke kan køre mig derover. Hilsen Nikolaj.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Familiebehandler i kommune

    ”For nogle børn har det betydet, at de har fået et socialt liv, som de ikke havde prøvet før. Det har været vigtigt, at de kunne komme ind i det samme tøj, som de andre børn i klubben. Det har gjort, at de er kommet ind i fællesskabet, hvor de ellers har været lukket ude.”

    Mor til pige

    “Kære BROEN! Jeg vil lige fortælle jer, hvor glade vi er for, at hun har gymnastikplads. Hun har fået en veninde på holdet og elsker gymnastik. Hun er ikke så meget i skole og har ikke noget socialt i klassen. Til gymnastikken er det slet ikke til at se, at hun har de udfordringer hun har, det er fordi hun kan lide det, og der ikke stilles krav hun ikke kan indfri. Med den baggrund så er det derfor vi er så glade og taknemmelige for jeres hjælp. Af hele hjertet tak.”

    (Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)