Vedtægter
- 1 Broen Haderslev, Haderslev.
Stk. 1. Foreningens navn er BROEN Haderslev, og den har hjemsted i Haderslev Kommune. Foreningens adresse er formandens adresse. Girokort m.v. sendes til Broen Haderslev.
Stk. 2. Foreningen Broen Haderslev er en lokalafdeling under den landsdækkende forening ”BROEN Danmark”.
Stk. 1. Foreningens formål er at støtte, hjælpe og vejlede udsatte børn og unge til en aktiv fritid.
Stk. 2. Foreningens formål er gennem samarbejde med Haderslev Kommune – herunder SSP, skoler, sportsklubber og andre foreninger, at finde frem til de børn og unge, der skønnes mest udsatte og gøre dem aktive i fritiden
Stk. 3. Foreningen søger midler gennem fonde, legater, offentlige midler og evt. sponsorater.
Stk. 4. Foreningens primære målgruppe er børn og unge op til 17 år fra ressourcesvage familier bosat i Haderslev Kommune.
Stk.5. Midlerne kan bl.a. anvendes til dækning af kontingent, anskaffelse af udstyr, samt transport til og fra aktiviteterne i det omfang der vurderes nødvendigt. Der udleveres aldrig kontante beløb.
Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 1. Alle kan melde sig ind i foreningen som enkeltpersoner.
Stk. 2. Kontingent fastsættes 1 gang årligt på generalforsamlingen.
Stk. 3. Bestyrelse og udvalgsmedlemmer er kontingentfrie.
Stk. 4. Medlemmer af Broen Haderslev hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser.
Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer. Heraf 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og resten bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt, minimum 1 gang i kvartalet.
Stk. 3. Bestyrelsen kan til enhver tid oprette projektgrupper og nedsætte udvalg.
Stk. 4. Formanden og kassereren tegner foreningen.
Stk. 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret, og aflægges for generalforsamlingen til godkendelse.
Stk. 1. Generalforsamlingen (i det følgende kaldet GF) er øverste myndighed i alle spørgsmål og vedtagelser sker ved almindeligt flertal.
Stk.2. Bestyrelsesformandens stemme tæller dobbelt ved stemmelighed.
Stk. 3. Ordinær GF afholdes hvert år i januar kvartal. Der indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Stk. 4. GF skal indeholde følgende punkter:
– Valg af dirigent og referent
– Bestyrelsens beretning
– Godkendelse af regnskab
– Indkomne forslag
– Valg af bestyrelsesmedlemmer.
– Valg af revisor
– Evt.
Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på GF skal være Formanden skriftligt i hænde senest 5 dage før GF.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, fra og med januar kvartal 2014.
Formand og kassereren er på valg i 2015 (derefter hvert andet år), Næstformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer er på valg i 2016(derefter hvert andet år).
Stk. 7. Stemmeberettigede på GF er medlemmer af foreningen der har været medlem i minimum 6 mdr., og som er mødt frem personligt på GF. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
- 8 Ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 1. Der kan indkaldes til ekstraordinær GF af bestyrelsen, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom.
Stk. 2. Den ekstraordinære GF indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, og skal ske senest 3 uger efter, der er fremsat begæring herom. Den ekstraordinære GF har samme bemyndigelse som den ordinære.
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling.
Stk. 2. Det kræver et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer at opløse foreningen.
Stk. 3. Ved en evt. opløsning tilfalder alle foreningens aktiver Broen Danmark.