Lav ansøgning

Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Randers, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Randers

Ansøgning - Randers

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger
    Bemærk: Familier kan ikke selv søge om støtte hos BROEN Randers.

    Ansøgningsprocedure

    Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Randers, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

    Bemærk: Familier kan som udgangspunkt ikke selv søge om støtte hos BROEN Randers. Det er derfor et krav, at en kontaktperson (henviser), som kender barnet/familien, udfylder ansøgningen. En kontaktperson (henviser) kan eksempelvis være en lærer, pædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver eller en frivillig i klub/forening, der fungerer som bindeled mellem familien og BROEN Randers.

    Når formularen er udfyldt og indsendt, sker der følgende:

    • Der sendes en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Bekræftelsen sendes til den mailadresse, der er anført under ’henviser’.
    • Bekræftelsen indeholder en kopi af ansøgningen.
    • Bestyrelsen vurderer ansøgningen hurtigst muligt. Ved spørgsmål kontakter vi henviseren.
    • Når ansøgningen er godkendt, sendes den videre til en lokal kontaktperson i BROEN Randers. Denne kontakter familien og aftaler det videre forløb.

    Hvis du ikke modtager en automatisk bekræftelse, eller hvis familien ikke hører fra en frivillig inden for ca. tre uger, så bedes du kontakte BROEN Randers via kontaktformularen

    NB Alle felter med * skal udfyldes for, at du kan sende skemaet.

    Vilkår for ansøgning

    Find Vilkår for ansøgning til BROEN Randers

    Hvis barnet/den unge stopper i fritidsaktiviteten, skal der gives besked til BROEN Randers. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

    BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Den gode historie

    Træner for pige i danseforening

    “Jeg, som træner for Sofia, og hendes forældre, er meget taknemmelig for jeres støtte hos BROEN Vejen. Sofia trives godt og har gennemgået en fantastisk udvikling i år. Hun blev oprettet som sportsdanser og danser sammen med sin partner til mange forskellige konkurrencer. De er jævnligt i avisen og deltager i mange små opvisninger, hvor vi præsenterer vores danse.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Forældre til dreng på 12 år

    “Vi er meget glade for, at BROEN kunne hjælpe, da han ellers ikke kunne fortsætte med aktiviteten :)”

    (Om støtte fra BROEN)

    Mor til pige

    “Sofie har spillet nu fem år med jeres støtte, og hun bliver ved. Hun kunne ikke spille, hvis I ikke støttede op om det, da jeg ikke har økonomi til det pga. sygdom og studie. Så jeg takker så meget.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Mor til dreng

    “Jeg vil fortælle, at min søn er meget glad for at starte til håndbold. Han føler virkelig, han er en del af et fællesskab. Han stråler. Det er så dejligt. Det er mere, end jeg kunne forvente med hans udfordringer rent socialt. Jeg takker mange gange.”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    Træner i gymnastikforening

    “Hvad er der ikke sket med Tasja (7 år) bare på et halvt år? Nu kan hun lave harehop og kolbøtter, og hun er blevet meget gladere.”

    (Hilsen til BROEN-forening)

    Projektleder i kommune

    ”Mikkel har en udfordring i skolen. Han passer ikke helt ind, og han er overset derhjemme, da hans mor er alene med ham og hans lillesøster på 4 måneder. Hans sagsbehandler tog kontakt til Aktiv Fritid, og nu går Mikkel til springgymnastik. Hver tirsdag henter hans frivillige følgeven Sonja ham. BROEN Vejle betaler kontingent for hans medlemskab, og Aktiv Fritid har matchet Mikkel med Sonja og givet dem et 10-turskort til svømmehallen, da de slet ikke kan nøjes med at ses en gang om ugen. Mikkel har nu fået både en følgeven og en reservebedste, han får brugt noget energi, og han glæder sig til hver tirsdag.”

    (Om samarbejde mellem Aktiv Fritid i Vejle Kommune og BROEN Vejle)

    Familiecentermedarbejder i kommune

    “Anders har fået rigtigt meget ud af at få muligheden for at træne igennem jer. Anders træner næsten hver dag og har fået mange af sine kammerater med i centeret også, hvilket gør, at de incl. Anders lever sundere, får søvn og spiser sund kost, flere stopper med at ryge cigaretter og drikke vildt i weekenderne. Anders er desuden gået fra et fravær på skolen på 90 % til tæt på 0 %.” (hilsen til BROEN Lolland om 16-årig dreng på specialskole)

    Ida

    “Jeg er meget glad for ridning og meget taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre at gå til det. Min mor er fattig og har ikke råd til, at jeg går til så dyr en sport, så jeg er mega lykkelig over, at vi hørte om BROEN Vejle. Jeg har fortalt det til mange af mine venner, for jeg synes alle skal vide, hvor fantastiske BROEN Vejle er.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Pige 13 år

    “Glad for sammenholdet og for at lære at slappe af i stedet for at blive sur. Tak skal I have for at gøre det muligt for mig og min bror.”

    (Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)