Bliv frivillig

BROENs lokale arbejde bygger på frivillige, der vil gøre en indsats for socialt udsatte børn og unge.

Der er mulighed for forskellige typer af opgaver som frivillig.

Kontakt os, hvis du vil bidrage som frivillig i foreningen.

BROEN Varde søger frivillige til følgende opgaver:

Fundraising:

  • Du vil gerne være med til at søge lokale fonde og puljer om støtte til BROENs arbejde for at hjælpe udsatte børn og unge ind i positive fællesskaber og et aktivt fritidsliv.
  • Du har måske idéer til, hvordan lokale virksomheder kan blive sponsorer.
  • Eller du har erfaring med at lave lokale indsamlinger
  • Du kan lide at skrive fondsansøgninger
  • Du kan lide at kontakte andre med et budskab om en god og vigtig sag.
  • Du indgår i et tæt samarbejde med lokalforeningens bestyrelse.

Arbejdet kan delvist foregå hjemmefra. Tidsforbruget kan variere, men som gennemsnit skal du regne med 1-2 timer om ugen. 

PR og kommunikation:

  • Du vil gerne være med til at hjælpe udsatte børn og unge i dit lokalområde til en aktiv fritid ved at fortælle den gode historie, så den bliver læst og hørt af andre.
  • Du kan lide at lægge opslag på de sociale medier
  • Du kan lide at opdatere og lægge nyt ind på vores hjemmeside.
  • Du har måske ideer til, hvordan din lokalforening bedst gør sig synlig og fortæller den gode historie.
  • Du indgår i et tæt samarbejde med lokalforeningens bestyrelse.

Arbejdet kan delvist foregå hjemmefra. Tidsforbruget kan variere, men som minimum skal du regne med 1-2 timer om ugen.

Bestyrelsesarbejde:

  • Du brænder for at hjælpe udsatte børn og unge i dit lokalområde til en aktiv fritid
  • Du kan lide at være en del af det formelle arbejde i en bestyrelse
  • Du kan lide at være tovholder på projekter og have det overordnede overblik over lokalforeningens arbejde.
  • Du kan lide at indgå i et vigtigt samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og de frivillige.

Arbejdet kan delvist foregå hjemmefra. Tidsforbruget kan variere, men som minimum skal du regne med 2 timer om ugen.

Kontaktperson og indkøber:

  • Du brænder for at hjælpe børn og unge fra udsatte familier i dit lokalområde til en aktiv fritid med positive fællesskaber, og er god til at tage kontakt til familien og barnet/den unge.
  • Du er god til at tale med og møde børn, unge og deres voksne med respekt og nærvær.
  • Du vil gerne være den, der går med et barn eller ung ud for at købe det nødvendige udstyr til en sport.
  • Du er god til at sætte en ramme for, hvad der skal købes.
  • Som indkøber samarbejder du tæt med forpersonen i bestyrelsen, kassereren, de andre frivillige samt med familierne.
  • Det er vigtigt, at du er fleksibel og har tid om eftermiddagen til at hjælpe familierne efter aftale mellem dig og familien.

Arbejdsopgaverne ligger ofte om eftermiddagen, eller når du og familien aftaler det. Tidsforbruget kan variere, men som minimum skal du regne med 2 timer om ugen. 

Behandling af ansøgninger:

  • Du brænder for at hjælpe børn og unge fra udsatte familier i dit lokalområde til en aktiv fritid med positive fællesskaber, og kan lide at behandle de sager, der kommer ind om børn og unge, der gerne vil gå til en fritidsaktivitet.
  • Du er god til at samarbejde med lokale samarbejdspartnere om at få udsatte børn og unge ud i meningsfyldte fritidsaktiviteter.
  • Du kan lide at sætte lidt system i tingene og behandle ansøgningsskemaer.
  • Du har rimeligt kendskab til at arbejde med IT.

Arbejdsopgaverne kan for det meste udføres hjemmefra. Arbejdet kan delvist foregå hjemmefra. Tidsforbruget kan variere, men som minimum skal du regne med 2 timer om ugen.

 Regnskab/kasserer

  • Du kan lide at holde styr på lokalforeningens regnskaber og budget.
  • Du er struktureret og sørger for at der er styr på foreningens betalinger, du administrerer netbank, holder styr på de indkomne donationer,
  • Du har kontakt til lokalforeningens revisor, og du står for kontakten til klubbernes kasserere, sørger for at al registrering og dokumentation er i orden og sidder med i bestyrelsen.
  • Du har rimeligt kendskab til at arbejde med IT.
  • Du kan lide at være en vigtig del af bestyrelsen og indgå i et godt samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Arbejdsopgaverne kan for det meste udføres hjemme. Arbejdet kan delvist foregå hjemmefra. Tidsforbruget kan variere, men som minimum skal du regne med 2 timer om ugen.

Børneattest som frivillig i BROEN

Vi indhenter altid børneattest på frivillige, der arbejder med børn og unge under 18 år.

Hvad får du ud af at være frivillig i BROEN Varde?

  • Du bliver en del af en lille lokalforening, som gør en stor forskel for mange, udsatte børn
  • Du bliver en vigtig del af et frivillig-fællesskab
  • Du får mulighed for at bringe dine ideer og initiativer i spil i samarbejde med din lokalforening og andre ildsjæle
  • BROEN Varde er en lokalforening under BROEN Danmark, der også er behjælpelig med råd og vejledning samt afholder en årlig konference for BROENs frivillige
  • Kurser til frivillige gennem BROEN Danmark
  • Stor medbestemmelse og råderum i dine og lokalforeningens opgaver

BROEN Varde er en lokalforening under BROEN Danmark og følger BROEN Danmarks Frivillighedspolitik samt Etiske-retningslinjer for frivillige i BROEN Danmark.

Har du lyst til at høre mere?

Så ring eller skriv til sekretariatet i BROEN Danmark på info@broen-danmark.dk eller til Linda på e-mail: linda@broen-danmark.dk og mobil: 90932383.

BROEN Danmark kan altid bruge flere frivillige.  Har du nogle specielle kompetencer eller går du blot med tanken om at blive frivillig, så skriv gerne lidt om dig selv, om dine ønsker som frivillig og send en mail til linda@broen-danmark.dk

Den gode historie

Louise 12 år

“Kære alle inden for BROEN i Vejen. 1000 millioner tak for den store hjælp, det betyder virkelig meget for mig, også for min mor. Jeg kan slet ikke forklare med ord, hvor taknemmelig jeg er for jeres hjælp. Jeg synes, det er flot, at I hjælper så mange, som har brug for det. Jeg er bare verdens heldigste pige at få hjælp. Millioner af tak, jeg er så GLAD. Venlig hilsen Louise.”

Familiecentermedarbejder i kommune

“Anders har fået rigtigt meget ud af at få muligheden for at træne igennem jer. Anders træner næsten hver dag og har fået mange af sine kammerater med i centeret også, hvilket gør, at de incl. Anders lever sundere, får søvn og spiser sund kost, flere stopper med at ryge cigaretter og drikke vildt i weekenderne. Anders er desuden gået fra et fravær på skolen på 90 % til tæt på 0 %.” (hilsen til BROEN Lolland om 16-årig dreng på specialskole)

Forælder til pige på 11 år

“Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

Astrid Krag

Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S): “Det er så afgørende at føle sig med på et hold – som en del af et fællesskab – selv om ens forældre måske ikke lige har råd til at betale det månedlige kontingent til fodboldklubben. Lige præcis vores udsatte børn er ikke altid rige på succesoplevelser. Hverdagen derhjemme kan være udfordrende. De kan være vant til at føle sig anderledes. Derfor er det vigtigt at have et åndehul – både for børn og for deres forældre. Et åndehul, der gør, at hverdagen bliver lidt nemmere at overkomme. Vi kender det alle sammen. Vi vokser og får større selvværd, når de andre på holdet har brug for os. Regner med os. Selv har jeg spillet i band i mange år. Jeg fik nogle af mine bedste venner og minder gennem det fællesskab. Stor tak til BROEN Danmark for at give udsatte børn samme mulighed.” (i forbindelse med uddelingen af Tine Bryld Prisen 2020 til BROEN)

Mor til fire børn

“Tusind tak for den støtte, I har givet min familie. Jeres hjælp giver mine børn glæde og får dem til at føle sig som andre børn. Vi har haft mange dage, hvor vi ikke har haft penge til mad, og siden vi kom til Danmark, har jeg købt brugt tøj og sportstøj til mine børn i Røde Kors. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer!”

Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.

Mor til ridepige

“Kære Lars! Jeg vil fortælle, at min datter stadig er på Herlev Rideskole. Hun stortrives, og alt går bare godt. Hun er ved at få opbygget selvtilliden og har fået langt mere tro på sig selv. Hun er blevet passer på en hest, som hun elsker højt. Hun har nu arbejde i sigte, og er sat under oplæring til fodring af hestene og kan tjene lidt selv. Hun er blomstret meget, og hun er næsten på rideskolen hver dag. Hendes store drøm er at få part på en hest, og denne drøm er kommet tættere på, fordi hun selv vil kunne være med til at betale for det. Jeg vil sige tak for, at du har givet hende muligheden for at komme på rideskolen, det har haft en kæmpe betydning. Vi er gået fra at have et barn, som hver dag kom hjem fra skole og bare lå/sad på sit værelse, ingen venner havde og intet socialt. Til nu at have et barn, som virkelig stortrives, har fået venner og elsker at komme på rideskolen. Tusind tak til dig og BROEN Herlev.”

Mor til Tasja på 7 år

“Hvis vi ikke fik hjælp fra BROEN, ville vi højst have råd til at lade et af vores børn gå til gymnastik. Og det ville være synd for de andre to.”

Mor til børn

“Livskvalitet til mine børn: BROEN Vejle gør en kæmpe forskel til fordel for mine børn. De kan takket være BROEN beholde deres sociale liv med de fritidsaktiviteter som bidrager til deres livskvalitet og aktive og sunde liv. De får mulighed for at indgå i relationen på lige fod med deres kammerater, og den vej kan de opnå at få følelsen af fællesskab, det at være en del af noget betydningsfuldt. Det at få fornemmelsen af, at fodboldholdet som eksempel ikke lykkes, uden at jeg også deltager, er den bedste følelse du kan give et barn, som mangler lidt selvtillid. ‘Jeg er en del af fællesskabet, jeg er med til at lykkes’. Ved at de eksempelvis nu har fået mulighed for at deltage i spejderlejr og fodboldskole i deres sommerferie, kan de efter sommerferien fortælle stolt om deres oplevelser i ferien – de er del af fællesskabet og følelsen af at være en del af det.”

Dreng 10 år

“Gik til svømning før, det er ikke så dyrt – der skal ikke hele tiden købes nyt tøj og sko. Kunne godt tænke mig at gå til badminton sammen med min bror Lasse og fodboldskole næste år. Har ikke prøvet endnu, da min mor ikke kan køre mig derover. Hilsen Nikolaj.”