Google Workspace for BROEN

BROEN Danmark har købt et professionelt abonnement til Google Workspace, som lever op til regler om dataopbevaring inden for EU.

Det er et tilbud til alle BROEN-foreninger som et redskab til sikker opbevaring af data og samarbejde på nettet. Det giver mulighed for: at gemme og dele filer på fælles drev; at bruge programmer til tekst, regneark, præsentation mm.; videomøder, kalender og flere andre funktioner.

Det vil ikke betyde en udgift for den enkelte BROEN-forening at bruge løsningen. Da vi skal betale pr. bruger, er det dog vigtigt, at vi kun har det antal brugere, som passer med dem, der er aktive i BROEN.

Som BROEN-forening får man adgang til egne fællesdrev samt til et drev på tværs af BROEN til fælles materialer. Der skal oprettes en bruger med en BROEN-mailadresse for at få adgang. Mailadressen er knyttet til den enkelte BROEN-forening.

Når man stopper sin aktivitet i BROEN, skal man ikke længere have adgang til Workspace. Derfor vil det være vigtigt, at I melder til sekretariatet, når en frivillig stopper i en BROEN-forening.

Strukturen i BROENs Workspace-løsning

Struktur for BROEN-lokalforeninger – opdelt i 3 lokale fælles drev:

  • BROEN Xx Fortrolig: Data om børn og frivillige – bl.a. registrering af støtte til børn, børneattester på frivillige. Kun internt
  • BROEN Xx Bestyrelse – bl.a. møder, økonomi, fundraising. Kun internt
  • BROEN Xx Samarbejde – bl.a. logo, events, projekter. Også eksternt

Desuden fælles drev hos BROEN Danmark på tværs af BROEN-foreninger – bl.a. om at være frivillig, ansøgningsskema interne puljer, statusrapporter, modelfotos

Find mere om strukturen i Google Workspace for BROEN: BROEN foreningssystem struktur lokalforeninger (pdf)

Find guide til at logge på Google Workspace (pdf)

Den gode historie

Forælder til dreng på 17 år

”Jeg vil gerne takke meget for jeres hjælp. Da vi har fire børn i huset, som går til fodbold.”

Pige 12 år dans

“Kære Lars! Jeg er så taknemlig for det BROEN gør, og har gjort for mig! At jeg kan danse, er jo det bedste jeg ved! Dans gør mig altid glad! Og at bare kunne komme derop selvom jeg har haft en dårlig dag, og bare kunne glemme det! Og koncentrere mig om dansen gør mig rigtig glad.” (hilsen til BROEN Herlev)

Projektleder i kommune

“Men ikke alle familier har økonomiske eller mentale kræfter til at sende børnene af sted til den slags. I de tilfælde kan vi heldigvis hjælpe. Og det gør virkelig en forskel. Både for børnene og nogle gange for hele familien.” (Aktiv Fritid i Vejle)

Emma 14 år

“Hej Susanne. Det har været helt vildt dejligt, at BROEN Vejle har været klar fra starten af opholdet på julemærkehjemmet til at hjælpe os. Jeg har kunnet træne i Loop Fitness, når vi nu var hjemme så mange dage til påske. Det betyder rigtig meget, at nu, hvor jeg er kommet hjem, var der styr på fitness, jeg kan gå til, min plan er at træne 3 gange i ugen. Jeg har gerne villet cykle i skole for at få den motion med også, og det var helt vildt dejligt, at I så hurtigt sørgede for cykler til os. Jeg er rigtig glad for den hjælp, I har givet mig og håber, mange flere får samme hjælp. Fra jeg tog af sted 17. april og til nu, har jeg tabt 11 kg. Hilsen Emma” (om samarbejde mellem julemærkehjemmet i Hobro og BROEN Vejle)

Amanda 16 år

“Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan bruge min krop og være sammen med mine venner.” (om støtte til fitness fra BROEN Randers)

Frivillig i BROEN Odense

“Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”

Mor til dreng på 7 år

“Jeg er BROEN yderst taknemmelig for jeres hjælp. Det er en stor hjælp for mig som enlig mor, og det betyder meget for min dejlige dreng at gå til fodbold. Det er også noget, vi har gjort til vores fællesskab – det gør os glade … tak fordi I hjælper os :-)”

Mor til dreng på 12 år

“William på 12 år går i 5. klasse på en lokal skole. Han har diagnosen ADHD, som gør, at han har uro og koncentrationsbesvær, indlæring er svær, og det sociale er til tider en udfordring. Han har brug for struktur og faste regler. William elsker fodbold og har gået til det nu i fire år . Det kan kun lade sig gøre, da han får medicin med god virkning og har en træner, som forstår ham og kan støtte og hjælpe de rigtige steder. Fodbolden betyder rigtig meget for ham også socialt. Vi har ikke rigtig haft økonomi til det ekstra, eller f.eks. en ferie, og han har måttet vente på ‘tiden til ham’ pga. hans mindre søskende. Jeg er så glad for, at I har kunnet hjælpe med, at han har kunnet få den oplevelse.” (hilsen til BROEN Haderslev, mor er 38 år og har senhjerneskade efter blodprop, er på pension)

Kontaktlærer på skole

”Siden BROEN Lolland gav XX (14 år) muligheden for at komme fast i svømmehallen sammen med sine kammerater, har han udviklet sig helt vildt! Fra at være en stille dreng, der sjældent åbnede munden, er han nu en dejlig, velfungerende dreng, der gerne giver udtryk for sine meninger, og som nu er blevet valgt til formand for elevrådet.”

    BROEN Danmark har oprettet en pulje til at støtte ukrainske børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter – som f.eks. sport, spejder, gymnastik, dans mm.

    Puljen er oprettet i samarbejde med TrygFonden.

    Lokalforeninger af BROEN kan søge midler til at støtte fritidsaktiviteter ved at sende en ansøgning til BROEN Danmark, som behandler ansøgningen i løbet af kort tid.

    Der kan max. søges 2.000 kr. pr. barn.

    Hvis du har spørgsmål om midler til fritidsaktiviteter til ukrainske børn eller om at søge, kan du kontakte Erik Haumann, tlf. 28 59 80 10, erik@broen-danmark.dk

    Find ansøgningsskemaet (excel-fil): Fritidsaktiviteter – Ukrainske børn og unge 2024

    BROEN Danmark har oprettet en pulje til at støtte ukrainske børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter – som f.eks. sport, spejder, gymnastik, dans mm.

    Puljen er oprettet i samarbejde med TrygFonden.

    Lokalforeninger af BROEN kan søge midler til at støtte fritidsaktiviteter ved at sende en ansøgning til BROEN Danmark, som behandler ansøgningen i løbet af kort tid.

    Der kan max. søges 2.000 kr. pr. barn.

    Hvis du har spørgsmål om midler til fritidsaktiviteter til ukrainske børn eller om at søge, kan du kontakte Erik Haumann, tlf. 28 59 80 10, erik@broen-danmark.dk

    Find ansøgningsskemaet (excel-fil): Fritidsaktiviteter – Ukrainske børn og unge 2024