Træner i gymnastikforening
“Hvad er der ikke sket med Tasja (7 år) bare på et halvt år? Nu kan hun lave harehop og kolbøtter, og hun er blevet meget gladere.”
(Hilsen til BROEN-forening)
22582BROEN Hillerød blev oprettet i november 2020. Vi er en frivillig ulønnet støtteforening og er en del af BROEN Danmark.
Vi hjælper lokale børn og unge, hvis forældre ikke har sociale eller økonomiske ressourcer til deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter i klubber og foreninger i hele kommunen.
I 2025 støttede vi 156 børn og unge i hele kommunen til en aktiv fritidsinteresse og et godt fællesskab med andre børn og unge.
Venlig hilsen
BROEN Hillerød

“Hvad er der ikke sket med Tasja (7 år) bare på et halvt år? Nu kan hun lave harehop og kolbøtter, og hun er blevet meget gladere.”
(Hilsen til BROEN-forening)
“Livskvalitet til mine børn: BROEN Vejle gør en kæmpe forskel til fordel for mine børn. De kan takket være BROEN beholde deres sociale liv med de fritidsaktiviteter som bidrager til deres livskvalitet og aktive og sunde liv. De får mulighed for at indgå i relationen på lige fod med deres kammerater, og den vej kan de opnå at få følelsen af fællesskab, det at være en del af noget betydningsfuldt. Det at få fornemmelsen af, at fodboldholdet som eksempel ikke lykkes, uden at jeg også deltager, er den bedste følelse du kan give et barn, som mangler lidt selvtillid. ‘Jeg er en del af fællesskabet, jeg er med til at lykkes’. Ved at de eksempelvis nu har fået mulighed for at deltage i spejderlejr og fodboldskole i deres sommerferie, kan de efter sommerferien fortælle stolt om deres oplevelser i ferien – de er del af fællesskabet og følelsen af at være en del af det.”
(Hilsen til BROEN Vejle)
“Kære BROEN Vejen!
Vi vil gerne af hele vores hjerte sige TAK, fordi I støttede os. Jeg har 2 piger, der tager til gymnastik hver torsdag. De er glade og meget taknemmelige, både for at gå på holdet samt for det sportstøj de valgte. Det umulige blev muligt med hjælp fra jer – TAK! I dyb taknemlighed.
Hilsen fra mor og 2 piger”
“Jeg har ikke selv råd til, at de går til noget. Så jeg er meget glad for hjælpen. Det er sundt for børn at gå til noget sammen med andre børn – i stedet for at sidde derhjemme.”
(Aktiv Fritid i Vejle Kommune)
“Jeg vil lige give dig en tilbagemelding omkring Teis. Han har nu været afsted på Helteskolen i Hillerød to fredage – i dag er tredje gang.
Mor fortæller meget begejstret om Heltetræningen, og at Teis er så glad for at gå der. Han refererer til det hele tiden og øver sig på de yoga- og kampsportøvelser, han har lært. Jeg er så glad på Teis’ vegne, og det er lige det rigtige for ham. Han får der redskaber til at styrke sit selvværd.”
(Hilsen til BROEN Halsnæs)
“Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”
“Jens er det sidste år begyndt at isolere sig på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs. Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært. Men han har et ønske om at bryde den ‘negative cirkel’ af isolation og inaktivitet. Han taler med sin mor om at gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne. Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden. Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over, at han har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.”
(Hilsen til BROEN Randers)
“Jeg er BROEN yderst taknemmelig for jeres hjælp. Det er en stor hjælp for mig som enlig mor, og det betyder meget for min dejlige dreng at gå til fodbold. Det er også noget, vi har gjort til vores fællesskab – det gør os glade … tak fordi I hjælper os :-)”
(Om støtte fra BROEN)
“Hans autisme og ADHD falder helt til ro, og jeg har en dreng, der ‘vokser’ for hver uge han er sammen med hesten. Ridningen er med til at styrke hans trivsel og øger hans læring i at skulle fokusere, give signaler og modtage ny viden og rettelser på samme tid. Ting, han er maks udfordret med i sin skole. Uden den ro, som han får igennem sin ridning, vil han ikke kunne overskue at være i skole hver dag.”
(Hilsen til BROEN Halsnæs)
Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.
Faxe
Frederikshavn
Frederikssund
Greve
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Herlev
Hillerød
Horsens
Høje-Taastrup
Køge
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Mariagerfjord
Nyborg
Næstved
Odense
Randers
Ringkøbing-Skjern
Rudersdal
Silkeborg
Skive
Slagelse
Stevns
Struer
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Vordingborg
Aalborg
Aarhus
BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Fussingsvej 8
8700 Horsens
CVR 34773122