Amanda 16 år
“Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan bruge min krop og være sammen med mine venner.”
(Om støtte til fitness fra BROEN Randers)
10185Du kan blive en del af vores arbejde med at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid ved at blive medlem.

“Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan bruge min krop og være sammen med mine venner.”
(Om støtte til fitness fra BROEN Randers)
“BROEN gør en kæmpe forskel med at skaffe midler til kontingent, udstyr osv. for de børn og unge, der er i SSP’s målgruppe. Denne gruppe er stærkt underrepræsenteret i de lokale idrætsforeninger og andre fritidstilbud, der findes i kommunen. Men netop med BROENs hjælp får disse børn og unge mulighed for at dyrke en fritidsinteresse sammen med deres skolekammerater og måske også få nye positive venskaber igennem fritidsinteressen. Tilbagemeldingerne er alle positive, og der er flere eksempler på, hvordan netop støtten fra BROEN har fået børn i gang med en fritidsinteresse.”
(Udtalelse til BROEN Vordingborg)
“Simone kan godt lide at gå til gymnastik, fordi det er hyggeligt og sjovt, de lærer forskelligt, at slå kolbøtter, danser, motorisk godt (stor udvikling), og så kan de være sammen med andre børn. Simone glæder sig hver gang til hun skal afsted til gymnastik. Vi siger mange gange tusinde tak for jeres støtte.”
(Hilsen til BROEN-forening)
“Hej BROEN Vejle og Susanne! Tusind tusind tak for den forskel, I/du gjorde for vores søn. Han har takket været jeres støtte i flere år gået til hans kampsport – og haft mulighed for også at få tøjet til det. Vi skal ikke have mere støtte fra jer, da vi nu selv har midlerne til at betale både sporten og de lejrture, der er i forbindelse med sporten. Tak for jer/dig – tak for den forskel I/du gør – så børn kan deltage i sport og være en del af et fællesskab med venner. Tak. Mange hilsner fra W og hans forældre”
(Hilsen til BROEN Vejle)
“William på 12 år går i 5. klasse på en lokal skole. Han har diagnosen ADHD, som gør, at han har uro og koncentrationsbesvær, indlæring er svær, og det sociale er til tider en udfordring. Han har brug for struktur og faste regler. William elsker fodbold og har gået til det nu i fire år . Det kan kun lade sig gøre, da han får medicin med god virkning og har en træner, som forstår ham og kan støtte og hjælpe de rigtige steder. Fodbolden betyder rigtig meget for ham også socialt. Vi har ikke rigtig haft økonomi til det ekstra, eller f.eks. en ferie, og han har måttet vente på ‘tiden til ham’ pga. hans mindre søskende. Jeg er så glad for, at I har kunnet hjælpe med, at han har kunnet få den oplevelse.”
(Hilsen til BROEN Haderslev. Mor har senhjerneskade efter blodprop, er på pension)
“Hej Susanne. Det har været helt vildt dejligt, at BROEN Vejle har været klar fra starten af opholdet på julemærkehjemmet til at hjælpe os. Jeg har kunnet træne i Loop Fitness, når vi nu var hjemme så mange dage til påske. Det betyder rigtig meget, at nu, hvor jeg er kommet hjem, var der styr på fitness, jeg kan gå til, min plan er at træne 3 gange i ugen. Jeg har gerne villet cykle i skole for at få den motion med også, og det var helt vildt dejligt, at I så hurtigt sørgede for cykler til os. Jeg er rigtig glad for den hjælp, I har givet mig og håber, mange flere får samme hjælp. Fra jeg tog af sted 17. april og til nu, har jeg tabt 11 kg. Hilsen Emma”
(Om samarbejde mellem julemærkehjemmet i Hobro og BROEN Vejle)
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V): “Jeg er grundlæggende optaget af at samle viden om initiativer, der rent faktisk hjælper udsatte. Det her er et klassisk eksempel på mødet mellem frivillige og mennesker, der måske er på vej ud over kanten. BROEN viser, at det har en positiv afsmittende effekt på unges dannelse og uddannelse, når de har et sundt og meningsfuldt fritidsliv.”
(Ved besøg hos BROEN i Køge den 23. maj 2016)
“Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”
Henrik Nielsen (K), formand for udvalget for erhverv, beskæftigelse og kultur i Svendborg Kommune: “Det handler ikke kun om motion. Det handler også om at blive del af fællesskaber, hvor der er mulighed for at løfte sig og få et godt liv.”
(I artikel om BROEN Svendborg)
Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.
Faxe
Frederikshavn
Frederikssund
Greve
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Herlev
Hillerød
Horsens
Høje-Taastrup
Køge
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Mariagerfjord
Nyborg
Næstved
Odense
Randers
Ringkøbing-Skjern
Rudersdal
Silkeborg
Skive
Slagelse
Stevns
Struer
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Vordingborg
Aalborg
Aarhus
BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Fussingsvej 8
8700 Horsens
CVR 34773122