Sådan arbejder vi

“Jeg gik ikke selv til sport, da jeg var barn, og jeg kan godt huske, at jeg følte mig lidt udenfor, når de andre havde været til stævner og snakkede om det bagefter. Så stod man bare der.”

(Om støtte til barn gennem BROEN-forening)

“Anders har fået rigtigt meget ud af at få muligheden for at træne igennem jer. Anders træner næsten hver dag og har fået mange af sine kammerater med i centeret også, hvilket gør, at de incl. Anders lever sundere, får søvn og spiser sund kost, flere stopper med at ryge cigaretter og drikke vildt i weekenderne. Anders er desuden gået fra et fravær på skolen på 90 % til tæt på 0 %.” (hilsen til BROEN Lolland om 16-årig dreng på specialskole)

“Jeg synes det er super, der er noget, der hedder BROEN Vejle, som kan hjælpe mig og andre med at gå til noget, når ens mor ikke har råd til det. Jeg vil gerne sige mange tak for det og for skoene. Jeg har fået nye venner og er kommet i god form – jeg er blevet ret god til håndbold. Tak!!! BROEN Vejle !!! :-)”

(Hilsen til BROEN Vejle)

”Det har betydet, at børnene er blevet fastholdt i foreningslivet og i klubben, da de ellers ville være blevet meldt ud. Ikke nødvendigvis med den begrundelse, at de ikke havde råd til det, fordi det kan være lidt af et tabu, men med en anden undskyldning.”

“Jens er det sidste år begyndt at isolere sig på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs. Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært. Men han har et ønske om at bryde den ‘negative cirkel’ af isolation og inaktivitet. Han taler med sin mor om at gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne. Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden. Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over, at han har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.”

(Hilsen til BROEN Randers)

“Vi har som forældre været vidne til en lille meget forsigtig og usikker dreng, der udviklede sig til en rigtig fornuftig og viljestærk ung mand, hvilket har været fantastisk. Vi er sikre på, at det ikke havde gået ham så godt, hvis han ikke havde haft sit frirum, fodbolden, hvor han fik bygget sit selvværd og selvtillid op.”

(Hilsen til BROEN Vejle)

“Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”

“Vi begyndte at hjælpe en pige på seks år, som aldrig har gået til noget ud over skolen. Når hun kommer hjem, er det til forældre, som drikker. Der er ingen mad på bordet, for det er blevet glemt. Pengene er meget små, og forældrene prioriterer ikke en idrætsaktivitet til deres barn. Hun beskrives som en pige uden venner, selvtillid og selvværd. Fra pigens lærer modtager vi en ansøgning. Jeg tager imod, kontakter familien og fortæller, at vi i BROEN vil hjælpe pigen til gymnastik i en forening tæt på hjemmet. Vi kontakter Sport 24 om en ny gymnastikdragt. Den første gymnastikdragt nogensinde, og hun er virkelig glad. Jeg kontakter derefter foreningen, og der bliver taget godt imod pigen. Tilbagemeldingerne på pigens trivsel er opløftende. Gymnastikken bliver et frirum, hvor hun kan være barn, være en del af noget, og hun blomstrer op. Det viser, hvordan en fritidsaktivitet kan gøre en stor forskel for et udsat barns hverdag.”

“Jeg vil fortælle, hvordan det går med D. Han var vild med fodbold, da vi startede med at modtage hjælp fra BROEN Vejle i 2016, men det satte knæene en stopper for. Han begyndte i stedet til boksning, og så kom Corona. Han har været sej og dedikeret og trænet selv herhjemme, tabte sig 10 kg og tog 10 kg på i muskler. Nu er han i fuld gang igen og træner mange gange om ugen. Han hjælper også med at træne de små derinde. Han er blevet udtaget til at bokse ved DM (tror I moren er stolt). I dag har han bokset sin diplomkamp, det er noget de skal, inden det går helt i gang. Der har han fået rigtig fine point og ros. Hans mål er at blive professionel, og han har en vilje og så meget gåpåmod, at han nok skal nå langt. I sidste ende er det egentlig jer, vi kan takke. Han havde sidste skoledag forleden, han er ved at være en voksen ung mand. Knus fra en rigtig glad ung mand og ikke mindst hans glade mor.”

(Hilsen til BROEN Vejle)