Indsamling

BROEN Vejle er afhængig af bidrag til sin indsats med at hjælpe socialt udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv. Derfor samler vi penge ind ved events og via MobilePay på 10185. De indsamlede midler går direkte til at støtte børns fritidsaktiviteter.

Vi har tilladelse til indsamling hos Indsamlingsnævnet.

Find Regnskab indsamling 1. juni 2020 – 31. maj 2021

Find Regnskab indsamling 1. juni 2021 – 31. maj 2022

Find Regnskab indsamling 1. juli 2022 – 30. juni 2023

Find Regnskab indsamling 1. juli 2023 – 30. juni 2024

Find Regnskab indsamling 1. juli 2024 – 30. juni 2025

Find Regnskab indsamling 1. juli 2025 – 30. juni 2026

Den gode historie

Mor til to børn

“Jeg er så taknemmelig for, at I hjælper os med at kunne gå til kampsport i fritiden. Et af mine børn har haft mange udfordringer i hans korte liv. Det at se, hvor meget hans udfordringer er mindsket ved hans sport, er jeg så glad for.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

Mor til pige

“Simone kan godt lide at gå til gymnastik, fordi det er hyggeligt og sjovt, de lærer forskelligt, at slå kolbøtter, danser, motorisk godt (stor udvikling), og så kan de være sammen med andre børn. Simone glæder sig hver gang til hun skal afsted til gymnastik. Vi siger mange gange tusinde tak for jeres støtte.”

(Hilsen til BROEN-forening)

Nikolai 12 år

“Det er mega fedt, at BROEN Vejle har sørget for, jeg kan gå til fodbold igen. Jeg startede allerede sidste uge og træner 2 gange i ugen. Det er vildt sjovt at se andre drenge, de er søde. Jeg kan sagtens følge med dem nu. Jeg har også fået en cykel fra jer, så jeg kan komme ud og cykle igen, både i skole og over i skoven. I sommerferien skal jeg på fodboldskole, det glæder jeg mig rigtig meget til. Mega sejt I har givet mig det. Jeg tabte 14 kg de 10 uger, jeg var afsted. Hilsen Nikolai”

(Om samarbejde mellem julemærkehjemmet i Hobro og BROEN Vejle)

Mai Mercado

Børne- og socialminister Mai Mercado (K): “Det er hamrende vigtigt for børn at være en del af en forening eller et fællesskab. Det skaber sammenhængskraft og hjælper børnene. I familier med dansk baggrund er det ofte en del af opvæksten, at man er en del af foreningslivet, men for en familie med anden etnisk baggrund end dansk er det ikke en fasttømret del af opvæksten. Derfor er det vigtigt i de områder, og det kan være med til at bryde den negative sociale arv, at man skaber en bro mellem børnene og foreningerne.”

(Ved besøg hos BROEN i Høje-Taastrup den 8. januar 2018)

Projektleder i kommune

“Men ikke alle familier har økonomiske eller mentale kræfter til at sende børnene af sted til den slags. I de tilfælde kan vi heldigvis hjælpe. Og det gør virkelig en forskel. Både for børnene og nogle gange for hele familien.”

(Aktiv Fritid i Vejle Kommune)

Marlene Harpsøe

Marlene Harpsøe, socialordfører, Danmarksdemokraterne: “Alt for mange børn fra udsatte familier spiller hverken fodbold, træner gymnastik eller går til svømning. Det arbejder BROEN for at lave om på. Ildsjæle overalt i Danmark får hver dag børn og unge fra udsatte familier ud i foreningslivet. At have venner og fællesskaber udenfor skolen er meget vigtigt. Det styrker børnenes selvværd og får dem til at lykkes.”

(Ved besøg hos BROEN Rudersdal 10. marts 2023)

Projektmedarbejder i fodboldklub

”Det har betydet, at børnene er blevet fastholdt i foreningslivet og i klubben, da de ellers ville være blevet meldt ud. Ikke nødvendigvis med den begrundelse, at de ikke havde råd til det, fordi det kan være lidt af et tabu, men med en anden undskyldning.”

Gabriella 12 år

“Jeg er glad for, at vi er med i et fællesskab og kan komme med til stævner, vinter- og sommercamps og den slags. Hvis vi ikke kunne være med til alle de ting, som de andre er, kunne man ellers godt føle sig udenfor.”

(Om støtte fra BROEN Nyborg)

Judith 14 år

“Det er vigtigt for mig at dyrke sport, fordi jeg kan godt lide at få brændt en masse krudt af. Selv om jeg har en dårlig dag, kan jeg godt lide at møde op og være med, eller se på og måske bakke de andre op fra sidelinjen. Jeg har altid villet dyrke sport, især fodbold. Men jeg har aldrig fået mulighed for det. Jeg har fået mange venskaber gennem fodbold. Vi piger er blevet tættere på hinanden, og vi er blevet mere end bare gode venner.”

(Om at gå til fodbold med støtte fra BROEN Lolland)