Etiske regler

“En pige på 11 år ringer til en af BROENs frivillige en lørdag formiddag og spørger grædende, om hun kan låne penge til en busbillet til Vejle, hvor hun skal deltage i et sportsstævne. Den frivillige vælger at hente pigen og køre hende til Vejle. Da han spørger, om ikke hun kan låne pengene af sin mor, som hun bor alene med, svarer hun med tårer i øjnene: ‘Det ved jeg ikke. Hun gik på Klods Hans (værtshus) i torsdags, og jeg har ikke set hende siden.’ ”

Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, Guldborgsund Kommune: “Vi er glade for, at vi her i kommunen har en stærk organisation som BROEN, der tager vare på de økonomisk udsatte børn, så de får samme muligheder som andre børn.”

(Om støtte til BROEN Guldborgsund)

“Amanda havde massivt skolefravær, og der var bekymring for Amanda, da hun tilbragte meget tid rundt omkring i Randers by med andre unge, der også manglede noget at lave. Der blev igangsat et behandlingstilbud af Randers Kommune til Amanda, hvor en stor del var at prøve at give hende mulighed for at få sunde interesser og samvær med andre unge. Amanda havde et ønske om at starte til fitnesstræning med sine veninder, men det kunne ikke lade sig gøre, da familien ikke havde råd til det. Her kom BROEN Randers til hjælp, da den bevilgede Amanda et fitnessabonnement. Amanda træner nu to gange ugentligt og kan være sammen med venner i fitnesscenteret. Amanda fik lavet en vigtig U-vending i sit liv og kommer nu også stabilt i skole. U-vendingen skyldtes hårdt arbejde fra både Amanda og hendes forældre, men den hjælp, hun fik af BROEN Randers til at udleve sine interesser, var uden tvivl af af kæmpe betydning!”

(Om støtte til pige på 16 år fra BROEN Randers)

“Jeg er så taknemmelig for at have modtaget støtte fra BROEN. Nu kan begge mine børn gå til en fritidsaktivitet, hvor de kan danne nye netværk og opleve andre ting, end det jeg kan tilbyde dem og have det super sjovt! Det er simpelthen så vigtigt, det I gør, så tusind tak for jer! Kærlig hilsen en mor og hendes to vandhunde.”

(Hilsen til BROEN Randers)

“For en hel del år siden, da jeg var på kontanthjælp, havde jeg ikke ‘salt til et æg’, og at betale kontingent og udstyr til min søns fritids interesse, fodbold, havde jeg slet ikke råd til. Det var ikke sjovt, og jeg følte mig som den dårligste mor i verden. Heldigvis for mig og særligt for min søn, startede BROEN Herlev op det år. Jakob var så heldig, at han blev deres første barn, som de hjalp, og det gjorde for Jakob og vores familie en verden til forskel. Jakob er i dag næsten 20 år, og som han selv udtaler: ‘Havde det ikke været for Lars, som hjalp mig dengang og gav mig muligheden for at vælge sportens vej og vennerne der, havde jeg nok valgt den kriminelle vej og de venner, som fulgte med den vej.’ I dag er Jakob næsten færdig med sit andet grundforløb på TEC. Og har fået en læreplads som elektriker.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

“Pga. BROEN i Randers kan mine to børn gå til svømning – uden at jeg skal vende hver en krone eller sige nej til dem, igen. De får mulighed for at udvikle sig socialt og styrke deres selvtillid, ting som betyder så meget, og helt uden,  at de skal føle sig anderledes. I et hjem præget af sygdom og til tider for mange bekymringer er det bare helt vidunderligt at vide, at ens børn har sunde, normale interesser, hvor de kan få lov til at være børn! Tusind tak til BROEN, det er et fantastisk arbejde I gør.”

(Hilsen til BROEN Randers)

“Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

(Om støtte fra BROEN)

“Jeg kan godt lide at spille fodbold, fordi det er sjovt, og fordi jeg er sammen med mine venner. På fodboldskolen lærer jeg nye teknikker sammen med dem, jeg spiller i klub med. Det er også sjovt at lære nye at kende.”

(Om støtte til fodboldskole fra BROEN Lolland)

“Jeg gik ikke selv til sport, da jeg var barn, og jeg kan godt huske, at jeg følte mig lidt udenfor, når de andre havde været til stævner og snakkede om det bagefter. Så stod man bare der.”

(Om støtte til barn gennem BROEN-forening)