Om BROEN Herlev

BROEN er en frivillig forening og har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

Vi skaffer midler ved at søge fonde, puljer og private, og vi støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge.

Lav ansøgning

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Støt BROEN Herlev

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for børn og unge.

Følgende støtter BROEN Herlev

Sådan arbejder vi

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Nyheder & Events

BROEN Herlev
Oprettet:

Donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden

BROEN Herlev
Oprettet:

Fritidsaktiviteten styrker også i skolen

BROEN Herlev
Oprettet:

Donation fra Poul Erik Bech Fonden

BROEN Herlev
Oprettet:

“Tak fra mig og mine børn!”

BROEN Herlev
Oprettet:

“At danse er det bedste, jeg ved”

BROEN Herlev
Oprettet:

Convatec viser omsorg med donation

BROEN Herlev
Oprettet:

Selvtillid og trivsel gennem ridning

BROEN Herlev
Oprettet:

Nye målmandshandsker til Namo

BROEN Herlev
Oprettet:

Jubilæumsdonation til BROEN

    Den gode historie

    Mor til tre børn

    “Jeg gik ikke selv til sport, da jeg var barn, og jeg kan godt huske, at jeg følte mig lidt udenfor, når de andre havde været til stævner og snakkede om det bagefter. Så stod man bare der.”

    (Om støtte til barn gennem BROEN-forening)

    Mor til svømmepige

    “Hej Søren! Jeg spurgte Silke i går, hvad hun selv synes hun fik ud af campen. Hun sagde: ‘Jeg fik nogle rigtig gode kammerater, og jeg blev bedre til at svømme, og så er det nogle søde trænere… især Mikkel.’ Da jeg hentede hende på campen sidste år, var det en meget glad pige, der mødte mig, og som havde svømmet, leget og fået nye venner. Jeg er vild med det fællesskab og de dygtige og omsorgsfulde unge trænere, de har i FSK. Mvh Anja”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    Projektleder i kommune

    “Men ikke alle familier har økonomiske eller mentale kræfter til at sende børnene af sted til den slags. I de tilfælde kan vi heldigvis hjælpe. Og det gør virkelig en forskel. Både for børnene og nogle gange for hele familien.”

    (Aktiv Fritid i Vejle Kommune)

    Mor til fire børn

    “Tusind tak for den støtte, I har givet min familie. Jeres hjælp giver mine børn glæde og får dem til at føle sig som andre børn. Vi har haft mange dage, hvor vi ikke har haft penge til mad, og siden vi kom til Danmark, har jeg købt brugt tøj og sportstøj til mine børn i Røde Kors. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer!”

    (Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.)

    Kontaktlærer på skole

    ”Siden BROEN Lolland gav XX (14 år) muligheden for at komme fast i svømmehallen sammen med sine kammerater, har han udviklet sig helt vildt! Fra at være en stille dreng, der sjældent åbnede munden, er han nu en dejlig, velfungerende dreng, der gerne giver udtryk for sine meninger, og som nu er blevet valgt til formand for elevrådet.”

    (Hilsen til BROEN Lolland)

    Sundhedsplejerske i kommune

    “Jeg vil lige give dig en tilbagemelding omkring Teis. Han har nu været afsted på Helteskolen i Hillerød to fredage – i dag er tredje gang.
    Mor fortæller meget begejstret om Heltetræningen, og at Teis er så glad for at gå der. Han refererer til det hele tiden og øver sig på de yoga- og kampsportøvelser, han har lært. Jeg er så glad på Teis’ vegne, og det er lige det rigtige for ham. Han får der redskaber til at styrke sit selvværd.”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    Mor til barn

    “Hej Lars! Jeg har et barn på specialskole med nogle særlige behov og udfordringer i livet. Jeg kan mærke stor forandring efter opstart hos Krav Maga (selvforsvar). Både på selvtillid og selvværd. Det var aldrig sket uden din/jeres hjælp. Så kæmpestor tak for dig/jer.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

    Janne Hansen

    Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, Guldborgsund Kommune: “Vi er glade for, at vi her i kommunen har en stærk organisation som BROEN, der tager vare på de økonomisk udsatte børn, så de får samme muligheder som andre børn.”

    (Om støtte til BROEN Guldborgsund)

    Familiebehandler i kommune

    “Det er lige præcis her, hvor vi har mange børn, der ikke kommer til at gå til fritidsaktiviteter, fordi det er der simpelthen ikke råd til på en kontanthjælp. Så derfor har jeg benyttet mig af det nogle gange til nogle familier. Så jeg har en stak liggende af de her ansøgningsskemaer fra BROEN.”

    (Om samarbejde med BROEN-forening)