06/06/2024

Donation fra Poul Erik Bech Fonden

Lars Nybroe (i midten) modtog donationsbeviset fra Rasmus Kreilgaard og Thomas Møller Rudlang (Foto: BROEN Herlev)

BROEN Herlev har modtaget en donation på 50.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Rasmus Kreilgaard, partner i EDC Poul Erik Bech Herlev og Thomas Møller Rudlang, partner i EDC Poul Erik Bech Erhverv Herlev, stod for overrækkelsen af donationen. De udviser stor respekt for foreningens arbejde og udtrykker sig således:

”BROEN Herlev hjælper udsatte børn og unge med muligheden for at få et aktivt fritidsliv, som desværre ikke altid er muligt for familier med en presset økonomi. Disse aktiviteter giver ikke kun børnene mulighed for at udvikle deres talenter, men også for at opbygge selvtillid og skabe varige venskaber. Således er BROEN Herlevs arbejde med til at skabe en lysere fremtid for disse børn og unge i lokalsamfundet, og vi sætter stor pris på deres dedikation og engagement.’

Lars Nybroe modtog donationen for BROEN Herlev.