23/11/2023

Giving Tuesday d. 28 november 2023

BROEN Sønderborg afholder Giving Tuesday i Sønderborg Kommune

BROEN Sønderborg afholder en begivenhed i forbindelse med Giving Tuesday, hvor der indsamles
penge til udsatte børn og unge i Sønderborg Kommune.

Giving Tuesday er en modreaktion på Black Friday, hvor konceptet er, at de penge man har sparet
black friday, kan gives som bidrag til et godt formål.
Indsamlingen foregår ved at personligheder fra lokalområdet kontakter deres netværker og
undersøger om dette har lyst til at yde et bidrag, som går ubeskåret til børn og unge i Sønderborg
kommune.

I 2023 er personerne der ringer: Bjørn Allerelli Andersen, Vivi Brit Nielsen, Jimmy Simonsen – alle
fra Sønderborg Byråd. Udover dem, har vi Maria Frost Andersen kulturmedarbejder på
Sønderborghus og 2 personer fra Sønderjyske Elitesport samt Jytte Pyt Sørensen Formand for
BROEN Sønderborg.

Begivenheden finder sted tirsdag d. 28 november i Broager Sparekasse Skansen fra 11.30 hvor vi
starter med en let frokost, til klokken 16 hvor vi estimerer hvor mange penge der er blevet samlet
ind.

Om BROEN Sønderborg
BROEN Sønderborg er en non-profit forening, bestående af frivillige, der hjælper udsatte børn og
unge med at komme i fritidsaktiviteter, hvor de kan skabe sunde sociale fællesskaber. BROEN
Sønderborg betaler for kontingenter og udstyr.