Kontakt

Det vil typisk være skoler, SFO og andre institutioner, der har daglig omgang med børn, og som kender deres forhold, der vil kontakte os, men enhver, der har kendskab til et barn, som har behov for en aktiv tilværelse, kan kontakte os.
For at kunne tilbyde et barn vores tilbud, er det vigtigt, at vi har forældrenes accept. Hvis du er kommunalt ansat (eller ansat i regionen eller staten), SKAL du starte med at indhente en samtykkeerklæring fra barnets forældre/værge.

Erklæringen kan hentes under følgende link: Samtykkeerklæring til ansøgning om støtte

Søges der for en søskendeflok, kan denne erklæring bruges: Samtykkeerklæring for søskende til ansøgning om støtte

Når du har fået forældrenes samtykke, udfylder du nærværende ansøgningsskema og og sender dette skema samt samtykkeerklæring til BROEN Sønderborg.

Vi gør opmærksom på, at ansøgningen skal udfyldes digitalt og sendes som enten word eller PDF dokument – samtykkeerklæringen gemmes som PDF efter forældre/værges underskrift og sendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskema BROEN Sønderborg

OBS!                                                                                                                                                         

Ansøgningen sendes til info@broen-sonderborg.dk  – vi gør opmærksom på at godkendelsen er gældende for et kalender år – fra d. 01.01 – 31.12 (derefter skal der ansøges på ny). Husk at give os besked, hvis dit barn/ung stopper til aktiviteten. Alle henvendelser vedr. ansøgning, sendes også til denne mail.

BROEN Sønderborg
Tlf: 22 12 64 00
info@broen-sonderborg.dk
CVR 34632189

Den gode historie

Louise 12 år

“Kære alle inden for BROEN i Vejen. 1000 millioner tak for den store hjælp, det betyder virkelig meget for mig, også for min mor. Jeg kan slet ikke forklare med ord, hvor taknemmelig jeg er for jeres hjælp. Jeg synes, det er flot, at I hjælper så mange, som har brug for det. Jeg er bare verdens heldigste pige at få hjælp. Millioner af tak, jeg er så GLAD. Venlig hilsen Louise.”

(Hilsen til BROEN Vejen)

Pige 9 år

“Jeg er rigtig glad for at gå til gymnastik, og jeg har lært mange at kende og fået nogen nye, gode venner.”

(Om at gå til gymnastik med støtte fra BROEN)

Maria Skov Kristensen

Maria Skov Kristensen, tidligere BROEN-barn og ambassadør for BROEN: “Jeg kan huske, at jeg blev rigtig glad. Det var starten på et danseeventyr. Det var starten på det sociale danseliv. Det var rigtig mange venner, man kom til at få. Det har været hele mit liv, at jeg kunne få lov til at danse.”

(I Go’ Morgen Danmark 24. oktober 2020)

Pige 8 år

“Jeg er blevet mere selvsikker og har fået flere venner.”

(Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)

Elmin 13 år

“Jeg kan godt lide at spille fodbold, fordi det er sjovt, og fordi jeg er sammen med mine venner. På fodboldskolen lærer jeg nye teknikker sammen med dem, jeg spiller i klub med. Det er også sjovt at lære nye at kende.”

(Om støtte til fodboldskole fra BROEN Lolland)

Forælder til pige

“Først en hilsen og en STOR tak, for at I gjorde det muligt for min datter at gå til gymnastik hele vinteren. Min datter ELSKER at lave gymnastik og træner både om mandagen med HG Girls samt hjemme på stuegulvet. Hun har sammen med holdet været til tre opvisninger, og de er blevet udtaget til at give opvisning ved Gymnastik Galla i DGI Storstrømmen i Maribo i morgen. Hvilket er STORT inden for gymnastik :-).”

(Hilsen til BROEN Næstved)

Mor til dreng på 17 år

“Hej BROEN Vejle og Sanne! Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde, men da min dreng var 11 år, lærte vi BROEN Vejle og dig at kende. Jeg havde ikke penge til at lade ham dyrke sin drømmesport. Du trådte ind, og jeg glemmer ALDRIG dine ord, da jeg første gang spurgte, hvad jeg kunne gøre til gengæld. Du kiggede på min lille dreng og sagde: ‘Du skal bare love mig, at jeg bliver inviteret til kamp, når du spiller i Barcelona!’ Vi grinede lidt allesammen, og jeg var ydmyg og dybt taknemmelig, og det er jeg stadig. Nu er den bette unge 17 år gammel og på vej. Han har ofte sagt, at han ikke stopper før, han kan indfri sit løfte til dig. Måske bliver det ikke Barcelona, men han ender i en stor klub en dag, og jeg ved, at han som det første vil sende en billet til dig. Endnu engang 1000 tak for hjælpen!”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Mor til pige

“Kære BROEN! Jeg vil lige fortælle jer, hvor glade vi er for, at hun har gymnastikplads. Hun har fået en veninde på holdet og elsker gymnastik. Hun er ikke så meget i skole og har ikke noget socialt i klassen. Til gymnastikken er det slet ikke til at se, at hun har de udfordringer hun har, det er fordi hun kan lide det, og der ikke stilles krav hun ikke kan indfri. Med den baggrund så er det derfor vi er så glade og taknemmelige for jeres hjælp. Af hele hjertet tak.”

(Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)

Mor til Jakob på 19 år

“For en hel del år siden, da jeg var på kontanthjælp, havde jeg ikke ‘salt til et æg’, og at betale kontingent og udstyr til min søns fritids interesse, fodbold, havde jeg slet ikke råd til. Det var ikke sjovt, og jeg følte mig som den dårligste mor i verden. Heldigvis for mig og særligt for min søn, startede BROEN Herlev op det år. Jakob var så heldig, at han blev deres første barn, som de hjalp, og det gjorde for Jakob og vores familie en verden til forskel. Jakob er i dag næsten 20 år, og som han selv udtaler: ‘Havde det ikke været for Lars, som hjalp mig dengang og gav mig muligheden for at vælge sportens vej og vennerne der, havde jeg nok valgt den kriminelle vej og de venner, som fulgte med den vej.’ I dag er Jakob næsten færdig med sit andet grundforløb på TEC. Og har fået en læreplads som elektriker.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

    Find BROEN lokalt

    Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

    Faxe
    Frederikshavn
    Frederikssund
    Greve
    Guldborgsund
    Haderslev
    Halsnæs
    Hedensted
    Herlev
    Hillerød
    Horsens
    Høje-Taastrup
    Køge
    Lolland
    Lyngby-Taarbæk
    Mariagerfjord
    Nyborg
    Næstved
    Odense
    Randers
    Ringkøbing-Skjern
    Rudersdal
    Silkeborg
    Skive
    Slagelse
    Stevns
    Struer
    Svendborg
    Sønderborg
    Tønder
    Varde
    Vejen
    Vejle
    Vordingborg
    Aalborg
    Aarhus

    Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm