Lav ansøgning

Det vil typisk være fagpersoner, som henviser børn til BROEN Sønderborg, såsom skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familierådgivere m.fl.

Frivillige i foreningerne, der har daglig omgang med børnene og deres familie, og som kender deres forhold, og som ved de har en presset økonomi, kan kontakte os.

NB Familie til barnet/den unge kan ikke selv søge om støtte.

Husk at få hentet samtykkeerklæring fra forælder/værge, inden du begynder at udfylde ansøgningen. Samtykkeerklæring skal sendes sammen med ansøgningen. Se mere under Ansøgningsprocedure

Ansøgningsskema

Ansøgning - Sønderborg

Ansøgning - Sønderborg

  • Barnet
  • Forælder/værge
  • Aktivitet
    • Henviser

    OBS: Husk at få hentet en underskrevet samtykkeerklæring fra forælder/værge, inden du begynder at udfylde ansøgningen. Samtykkeerklæring skal sendes sammen med ansøgningen. Se mere under Ansøgningsprocedure eller download her.

    Oplysninger på barnet:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Vi støtter børnene/de unge gennem et samarbejde med fagpersoner såsom sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn/unge og deres familier, og som kender deres forhold, og som ved de har en presset økonomi.

    Man skal dog altid have forældrenes accept, før man søger på vegne af et barn/ung.

    NB Familie til barnet/den unge kan ikke selv ansøge hos BROEN Sønderborg. Derfor er det et krav, at familien har en kontaktperson, der fungerer som bindeled mellem familien og BROEN Sønderborg.

    Hvis ansøgningen godkendes, sendes der betalingsgaranti fra BROEN Sønderborg til den pågældende klub, hvor aktiviteten skal foregå. Herefter betaler BROEN Sønderborg.

    BROEN Sønderborg dækker først fra godkendelsestidspunktet. Egne betalinger refunderes ikke.

    BROEN Sønderborg har et tøjdepot. Her kan der ansøges om brugt udstyr.

    For at kunne tilbyde et barn/ung vores tilbud, er det vigtigt, at vi har forældrenes accept. Hvis du er kommunalt ansat (eller ansat i regionen eller staten), SKAL du starte med at indhente en samtykkeerklæring fra barnets forældre/værge.

    Erklæringen kan hentes under følgende link: Samtykkeerklæring til ansøgning om støtte

    Søges der for en søskendeflok, kan denne erklæring bruges: Samtykkeerklæring for søskende til ansøgning om støtte

    Når du har fået forældrenes samtykke, udfylder du nærværende ansøgningsskema og sender dette skema samt samtykkeerklæring til BROEN Sønderborg.

    Vi gør opmærksom på, at ALLE felter SKAL udfyldes. Samtykkeerklæringen gemmes som PDF efter forældre/værges underskrift og uploades i ansøgningen.

    OBS! vi gør opmærksom på at godkendelsen er gældende for et kalenderår – fra d. 01.01 – 31.12 (derefter skal der ansøges på ny). Husk at give os besked, hvis dit barn/ung stopper til aktiviteten. Alle henvendelser vedr. ansøgning, sendes til info@broen-sonderborg.dk

    Find vores privatlivspolitik

    Den gode historie

    Mai Mercado

    Børne- og socialminister Mai Mercado (K): “Det er hamrende vigtigt for børn at være en del af en forening eller et fællesskab. Det skaber sammenhængskraft og hjælper børnene. I familier med dansk baggrund er det ofte en del af opvæksten, at man er en del af foreningslivet, men for en familie med anden etnisk baggrund end dansk er det ikke en fasttømret del af opvæksten. Derfor er det vigtigt i de områder, og det kan være med til at bryde den negative sociale arv, at man skaber en bro mellem børnene og foreningerne.”

    (Ved besøg hos BROEN i Høje-Taastrup den 8. januar 2018)

    Pige 13 år

    “Glad for sammenholdet og for at lære at slappe af i stedet for at blive sur. Tak skal I have for at gøre det muligt for mig og min bror.”

    (Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)

    Mor til Lucas på 6 år

    “Han glæder sig helt vildt og har allerede spurgt flere gange om, hvornår det er mandag, og han skal til fodbold igen.”

    (Om støtte fra BROEN Horsens)

    Familiekonsulent

    “BROEN har igennem årene været en vigtig samarbejdspartner i mit virke. Den er altid tænkt ind i opgaveløsningen, og der er altid en stor velvilje til løsninger, mulighedernes kunst, og der er meget kort vej til hjælpen.”

    (Familiekonsulent i Silkeborg Kommune)

    Martin Lohse

    Martin Lohse (Guldborgsundlisten), formand for Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget, Guldborgsund Kommune: “Kultur og fritidslivet er for os alle sammen i kommunen. Så selvfølgelig skal også de økonomisk udsatte familier kunne deltage, så deres børn og unge får glæde af alle de mange facetter foreningslivet byder på – lige fra Kulturfabrikkens ungemiljø til billedskole, musikskole og idrætsgrene som brydning, gymnastik, fodbold og håndbold. Det er og skal være en del af barndommen for alle børn og unge i kommunen, at de får glæde af de tilbud, der er.”

    (Om støtte til BROEN Guldborgsund)

    H. K. H. Prinsesse Marie

    Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie: “BROENs arbejde har meget stor betydning for de her børn. I fritiden får de et fristed, et sted at være glade. Når de går til sport, kan de føle sig helt som andre børn. Jeg håber, denne dag vil være med til at gøre hver dag bedre for mange af de udsatte børn.”

    (Åbningstale ved BROEN Danmarks konference “Børnefattigdom og social udstødelse”, Horsens 2010)

    Louise 12 år

    “Kære alle inden for BROEN i Vejen. 1000 millioner tak for den store hjælp, det betyder virkelig meget for mig, også for min mor. Jeg kan slet ikke forklare med ord, hvor taknemmelig jeg er for jeres hjælp. Jeg synes, det er flot, at I hjælper så mange, som har brug for det. Jeg er bare verdens heldigste pige at få hjælp. Millioner af tak, jeg er så GLAD. Venlig hilsen Louise.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Henrik Nielsen

    Henrik Nielsen (K), formand for udvalget for erhverv, beskæftigelse og kultur i Svendborg Kommune: “Det handler ikke kun om motion. Det handler også om at blive del af fællesskaber, hvor der er mulighed for at løfte sig og få et godt liv.”

    (I artikel om BROEN Svendborg)

    Træner for pige i danseforening

    “Jeg, som træner for Sofia, og hendes forældre, er meget taknemmelig for jeres støtte hos BROEN Vejen. Sofia trives godt og har gennemgået en fantastisk udvikling i år. Hun blev oprettet som sportsdanser og danser sammen med sin partner til mange forskellige konkurrencer. De er jævnligt i avisen og deltager i mange små opvisninger, hvor vi præsenterer vores danse.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

      Find BROEN lokalt

      Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

      Faxe
      Frederikshavn
      Frederikssund
      Greve
      Guldborgsund
      Haderslev
      Halsnæs
      Hedensted
      Herlev
      Hillerød
      Horsens
      Høje-Taastrup
      Køge
      Lolland
      Lyngby-Taarbæk
      Mariagerfjord
      Nyborg
      Næstved
      Odense
      Randers
      Ringkøbing-Skjern
      Rudersdal
      Silkeborg
      Skive
      Slagelse
      Stevns
      Struer
      Svendborg
      Sønderborg
      Tønder
      Varde
      Vejen
      Vejle
      Vordingborg
      Aalborg
      Aarhus

      Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm