27/11/2022

Så gjorde Odd Fellow Logen Himbria i Hobro det igen, nemlig uddelte 10.000 kr.

Denne gang gik beløbet til foreningen BROEN som er en forening der hjælper udsatte børn og unge til et aktiv fritidsliv.

BROEN Mariagerfjord blev oprettet i 2008 som en frivillig forening der hjælper børn og unge fra 0-17 års alderen, hvor familien ikke har ressourcer til at børnene kan deltage i en fritidsaktivitet, der samarbejdes på nu værende tidspunkt med 19 forskellige typer aktiviteter og foreninger rundt om fjorden.

BROEN Mariagerfjord støtter på nuværende tidspunkt ca. 200 lokale børn til et aktiv fritidsliv samt deltagelse i gode børnefællesskaber, alle donationer går direkte til børnene.

Odd Fellow logen Himbria donerede et tilsvarende beløb i forbindelse med logens 60 års jubilæum i 2014.

På billedet ses:

Niels Jørgen Sloth BROEN Mariagerfjord, overmester John Astrup, undermester Jørgen Brix samt formand for LC-Larsens rådighedskonto eksstorrepræsentant Jens Chr. Flensborg

Foto:

Storrepræsentant Poul Bjerregaard