Fundraising Club for BROEN-foreninger

BROEN Danmark har indgået et samarbejde med Fundraising Club. Det betyder, at hver BROEN-lokalforening gratis kan oprette sig med én bruger for hver lokalforening og modtage målrettet information om relevante fonde og puljer til jeres fundraising af den lokale BROEN-indsats.

Et redskab til fundraising rettet specielt mod foreningslivet

Som medlem af Fundraising Club får du adgang til en oversigt over ca. 400 fonde, legater og puljer, som er relevante for din forening at søge. Herunder også informationer om ansøgningsfrister, hvad den enkelte fond støtter m.v.

Derudover får du som medlem også adgang til månedlige webinarer, hvor du kan få gode råd og inspiration til din egen fundraising, et fundraisingkursus, nyhedsbrev, sparringsnetværk, rabatter og tilbud og meget mere.

Det er gratis for BROENs lokalforeninger at bruge Fundraising Club.

Find mere om Fundraising Club

For at kunne bruge mulighederne i Fundraising Club, skal I først oprette en bruger. Brugernavnet skal være lokalforeningens info-mail (fx info@broen-esbjerg.dk). Adgangskode kan man selv vælge. Husk også at udfylde felt om forening.

Det er kun muligt at have en bruger per lokalforening. Hvis du forsøger at oprette en bruger, og der allerede er oprettet en bruger med samme mail-adresse, vil du få besked om dette.

Du kan oprette dig som bruger af Fundraising Club ved at trykke på linket herunder:

Opret bruger hos Fundraising Club

Når du har udfyldt og indsendt formularen hos Fundraising Club, så får du straks adgang og kan begynde at bruge Fundraising Club.

Har du spørgsmål til vores aftale med Fundraising Club, så kontakt sekretariatet.

Her finder du vores visuelle tringuide, der hjælper dig igennem oprettelsen og i gang med at anvende Fundraising Club til at søge fonde.

Den gode historie

Mor til dreng

“Jeg vil fortælle, at min søn er meget glad for at starte til håndbold. Han føler virkelig, han er en del af et fællesskab. Han stråler. Det er så dejligt. Det er mere, end jeg kunne forvente med hans udfordringer rent socialt. Jeg takker mange gange.”

(Hilsen til BROEN Halsnæs)

Mor til 2 gymnastikpiger

“Kære BROEN Vejen!
Vi vil gerne af hele vores hjerte sige TAK, fordi I støttede os. Jeg har 2 piger, der tager til gymnastik hver torsdag. De er glade og meget taknemmelige, både for at gå på holdet samt for det sportstøj de valgte. Det umulige blev muligt med hjælp fra jer – TAK! I dyb taknemlighed.
Hilsen fra mor og 2 piger”

Mor til pige

“Jeg vil bare lige sige jer tusind tak for jeres hjælp! Min datter er helt enormt lykkelig for sit nye fodboldtøj og især skoene. Som mor ønsker man intet andet, end at ens børn er lykkelige – så i dag fik jeg intet mindre end et ønske opfyldt. Det havde jeg ikke klaret uden jeres hjælp. Hun har længe snakket om de sko – for de andre på holdet havde jo nogle smarte nogle … så at hun kunne få lov at gå ind og vælge sine egne smarte sko var bare lykken. Tusind tusind tak!”

(Om støtte fra BROEN Guldborgsund)

Forælder til pige på 11 år

“Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

(Om støtte fra BROEN)

Mor til pige

“Simone kan godt lide at gå til gymnastik, fordi det er hyggeligt og sjovt, de lærer forskelligt, at slå kolbøtter, danser, motorisk godt (stor udvikling), og så kan de være sammen med andre børn. Simone glæder sig hver gang til hun skal afsted til gymnastik. Vi siger mange gange tusinde tak for jeres støtte.”

(Hilsen til BROEN-forening)

Amanda 16 år

“Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan bruge min krop og være sammen med mine venner.”

(Om støtte til fitness fra BROEN Randers)

Formand bokseklub

“Vi har et tæt samarbejde med BROEN, og vi har flere, der er startet op med hjælp til at betale kontingent. Vi har også lavet en aftale omkring køb af udstyr, som nye medlemmer kan låne. BROEN køber for eksempel fem par boksehandsker, og så har vi dem liggende her. Så ved vi, at hvis nogen stopper, har vi stadig handsker til de næste, der kommer. BROEN hjælper os altid – også hvis vi må søge ekstra til folk, der skal ud til turnering.”

(Om samarbejde mellem Nykøbing F. Bokseklub og BROEN Guldborgsund)

Forælder til dreng

“Hej BROEN Vejle og Susanne! Tusind tusind tak for den forskel, I/du gjorde for vores søn. Han har takket været jeres støtte i flere år gået til hans kampsport – og haft mulighed for også at få tøjet til det. Vi skal ikke have mere støtte fra jer, da vi nu selv har midlerne til at betale både sporten og de lejrture, der er i forbindelse med sporten. Tak for jer/dig – tak for den forskel I/du gør – så børn kan deltage i sport og være en del af et fællesskab med venner. Tak. Mange hilsner fra W og hans forældre”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Marlene Harpsøe

Marlene Harpsøe, socialordfører, Danmarksdemokraterne: “Alt for mange børn fra udsatte familier spiller hverken fodbold, træner gymnastik eller går til svømning. Det arbejder BROEN for at lave om på. Ildsjæle overalt i Danmark får hver dag børn og unge fra udsatte familier ud i foreningslivet. At have venner og fællesskaber udenfor skolen er meget vigtigt. Det styrker børnenes selvværd og får dem til at lykkes.”

(Ved besøg hos BROEN Rudersdal 10. marts 2023)

    Find BROEN lokalt

    Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

    Faxe
    Frederikshavn
    Frederikssund
    Greve
    Guldborgsund
    Haderslev
    Halsnæs
    Hedensted
    Herlev
    Hillerød
    Horsens
    Høje-Taastrup
    Køge
    Lolland
    Lyngby-Taarbæk
    Mariagerfjord
    Nyborg
    Næstved
    Odense
    Randers
    Ringkøbing-Skjern
    Rudersdal
    Silkeborg
    Skive
    Slagelse
    Stevns
    Struer
    Svendborg
    Sønderborg
    Tønder
    Varde
    Vejen
    Vejle
    Vordingborg
    Aalborg
    Aarhus

    Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm