22. februar 2018

Pulje til mere musik

BROEN Danmark opretter en særlig pulje til at fremme udsatte børn og unges deltagelse i musik i fritiden.

Musikpuljen skal fremme udsatte børns deltagelse i musikundervisning (foto: Anders Boll)

Det koster i gennemsnit 1.500-2.000 kr. pr år at hjælpe et barn til en fritidsaktivitet. Her skiller deltagelse i musikskoleundervisning sig ud som en af de dyrere aktiviteter. Det får flere af BROENs lokalforeninger til kun i meget begrænset omfang at støtte deltagelse i musikskole pga. den økonomiske udgift. Enkelte musikskoler har mulighed for et mindre antal delvise fripladser i musikskolens undervisning, men det dækker efter vores erfaring langt fra behovet.

Musikpulje under opbygning

Derfor har BROEN Danmark valgt at etablere en særlig musikpulje til at støtte flere udsatte børn til at gå til musik. Det første skridt er sket i samarbejde med musikforlaget Stepnote, som har givet en donation på 5.000 kr. Bidraget udgør startskuddet til en pulje til at støtte musikskoleundervisning for udsatte børn.

Stepnotes donation kommer fra forlagets decemberkampagne for at rejse penge til udsatte børns deltagelse i musikskoler. Forlaget fortsætter i foråret 2018 med at opfordre sine kunder til at støtte BROENs Musikpulje.

BROEN Danmark vil nu søge at rejse flere midler til Musikpuljen, som kan søges af BROENs lokalforeninger til at hjælpe børn til at gå i musikskole. Kontakt os, hvis du vil høre nærmere.

Vi siger en stor tak til Stepnote for støtten!

Find mere om Stepnotes kampagne

Find historien om Kerim, der går til musik med støtte fra BROEN Horsens

Find mere om samarbejde mellem Horsens Musikskole og BROEN Horsens

Nyt om Musikpuljen

Musikpuljen har modtaget yderligere støtte fra:

Musik for BROEN: Event i april på Designmuseum Danmark med middag og koncert med Erann DD, arrangeret af en gruppe studerende fra CphBusiness Academy – find mere om eventen Musik for BROEN

Golfturnering hos Jelling Musikfestival: Donation fra velgørenhedsturnering afholdt af Jelling Musikfestival i maj – find mere om golfturneringen

Vi forventer at åbne for, at BROENs lokalforeninger kan søge midler i Musikpuljen til musikskoleaktiviteter fra 1. august 2018.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk