Bestyrelsen

”Det har betydet, at børnene er blevet fastholdt i foreningslivet og i klubben, da de ellers ville være blevet meldt ud. Ikke nødvendigvis med den begrundelse, at de ikke havde råd til det, fordi det kan være lidt af et tabu, men med en anden undskyldning.”

“Det er mega fedt, at BROEN Vejle har sørget for, jeg kan gå til fodbold igen. Jeg startede allerede sidste uge og træner 2 gange i ugen. Det er vildt sjovt at se andre drenge, de er søde. Jeg kan sagtens følge med dem nu. Jeg har også fået en cykel fra jer, så jeg kan komme ud og cykle igen, både i skole og over i skoven. I sommerferien skal jeg på fodboldskole, det glæder jeg mig rigtig meget til. Mega sejt I har givet mig det. Jeg tabte 14 kg de 10 uger, jeg var afsted. Hilsen Nikolai”

(Om samarbejde mellem julemærkehjemmet i Hobro og BROEN Vejle)

“Tusind tak for den støtte, I har givet min familie! Vi havde et godt og behageligt liv før. Jeg er uddannet læge og havde et godt job i vores hjemland. Mine børn havde alt, hvad man kan håbe på i sit liv. Livet var helt anderledes. Men desværre stjal krigen det fra os. Jeg har kæmpet for at arbejde inden for mit fag i Danmark, men det har været udfordrende. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer, der har medmenneskelighed og som hjælper børn, der er frataget at leve et godt liv, som ethvert barn ønsker. Jeg sætter pris på jeres hjælp, og jeg håber at den dag kommer, hvor jeg kan arbejde og leve et godt liv med mine børn igen.”

(Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.)

“Hej Søren! Jeg spurgte Silke i går, hvad hun selv synes hun fik ud af campen. Hun sagde: ‘Jeg fik nogle rigtig gode kammerater, og jeg blev bedre til at svømme, og så er det nogle søde trænere… især Mikkel.’ Da jeg hentede hende på campen sidste år, var det en meget glad pige, der mødte mig, og som havde svømmet, leget og fået nye venner. Jeg er vild med det fællesskab og de dygtige og omsorgsfulde unge trænere, de har i FSK. Mvh Anja”

(Hilsen til BROEN Halsnæs)

“Hej BROEN Vejle og Sanne! Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde, men da min dreng var 11 år, lærte vi BROEN Vejle og dig at kende. Jeg havde ikke penge til at lade ham dyrke sin drømmesport. Du trådte ind, og jeg glemmer ALDRIG dine ord, da jeg første gang spurgte, hvad jeg kunne gøre til gengæld. Du kiggede på min lille dreng og sagde: ‘Du skal bare love mig, at jeg bliver inviteret til kamp, når du spiller i Barcelona!’ Vi grinede lidt allesammen, og jeg var ydmyg og dybt taknemmelig, og det er jeg stadig. Nu er den bette unge 17 år gammel og på vej. Han har ofte sagt, at han ikke stopper før, han kan indfri sit løfte til dig. Måske bliver det ikke Barcelona, men han ender i en stor klub en dag, og jeg ved, at han som det første vil sende en billet til dig. Endnu engang 1000 tak for hjælpen!”

(Hilsen til BROEN Vejle)

“Jeres støtte er altafgørende. Det ville ikke kunne lade sig gøre uden. Hun er så glad for ridning, at hun ikke snakker om andet – ‘hest, hest og mere hest’ 🙂 Vi er bare så taknemmelig over for jeres hjælp!”

(Hilsen til BROEN Halsnæs)

“Jeg er så taknemmelig for at have modtaget støtte fra BROEN. Nu kan begge mine børn gå til en fritidsaktivitet, hvor de kan danne nye netværk og opleve andre ting, end det jeg kan tilbyde dem og have det super sjovt! Det er simpelthen så vigtigt, det I gør, så tusind tak for jer! Kærlig hilsen en mor og hendes to vandhunde.”

(Hilsen til BROEN Randers)

”Jeg synes, det er sjovt at gå til fodbold. Jeg har fået nogle nye venner ovre i fodboldklubben. Jeg leger nogle gange med dem. Jeg har haft en af mine venner fra fodboldklubben over hos mig på besøg, og det var sjovt. Vi legede sammen. Så jeg har det sjovt, når jeg er til fodbold.”

(Om at gå til fodbold med støtte fra BROEN)

“Jens er det sidste år begyndt at isolere sig på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs. Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært. Men han har et ønske om at bryde den ‘negative cirkel’ af isolation og inaktivitet. Han taler med sin mor om at gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne. Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden. Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over, at han har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.”

(Hilsen til BROEN Randers)