15/08/2022

Piger fik oplevelser i sommerferien

To piger har med hjælp fra BROEN Halsnæs haft en aktiv sommer med deres spejdergruppe. Det fortæller pigernes far i en hilsen til os, som vi har fået lov til at dele:

Modelfoto (Foto: DDS)

“Jeg lovede at skrive lidt om spejderlejren, som mine børn, Alberte og Jasmin, har fået tilskud til gennem jer.

Alberte var en uge ude at sejle med spejderskibet Klitta, inden hun kom på den store spejderlejr ved Roskilde. Hun havde en fed oplevelse på turen, hvor hun også oplevede en masse små øer, som hun måske ikke ville komme på normalt. Og da de kom til spejderlejren med 32.000 andre mennesker, blev oplevelsen bare større for hende. Hun nød det hele, og vi fik en rigtig glad pige hjem, som havde været af sted i 16 dage med spejder.

Jasmin kom også afsted på spejderlejr og havde en fed oplevelse med så mange mennesker, hvor hun oplevede at møde en masse spejdere fra alle mulige lande.

De synes begge, at det har været sjovt og dejligt at have været afsted. Uden jeres hjælp kunne vi som familie ikke have givet dem denne oplevelse. 1000 tak for hjælpen, vi er jer evigt taknemmelige.

Hilsen Jens – en glad far til to børn, som har oplevet noget i deres sommerferie, så de havde noget at snakke med deres klassekammerater om.”

Tak for at dele historien med os.