Lav ansøgning (ture/stævner)

Søger du om økonomisk støtte til stævner eller lignende, så benyt nedenstående ansøgningsskema.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Aalborg (ture/stævner)

Ansøgning - Aalborg (ture/stævner)

  • Forælder
  • Barnet
  • Oplysninger
Oplysninger på forælder/værge:

Læs før du ansøger

Ansøgning generelt

Familien kan ikke selv søge om støtte. Derfor er det et krav, at familien har en kontaktperson, der kan fungere som bindeled mellem familien og BROEN Aalborg første gang, der søges. Hvis ansøgningen godkendes, sendes der betalingsgaranti fra  BROEN Aalborg til den pågældende klub, hvor aktiviteten skal foregå. Herefter betaler BROEN Aalborg kontingentet til klubben. Ansøgningen annulleres såfremt barnet ikke er startet til aktiviteten inden 14 dage efter sendt betalingsgaranti.

Ny procedure: Vores støtte gælder som udgangspunkt for én sæson. Hvis barnet ønsker at fortsætte aktiviteten, kan familien eller den kommunale kontaktperson gensøge vedudløb af betalingsgaranti. Dette gøres blot over mail – det er ikke nødvendigt at sende nyt ansøgningsskema. Der gøres opmærksom på, at såfremt der ikke er modtaget genansøgning, forbeholder vi os retten til at stoppe betaling. Derudover noteres barnet/den unge som passiv hos BROEN Aalborg.

Ansøgningen skal udfyldes i et samarbejde mellem kontaktperson og familie via den elektroniske ansøgning herunder. 

Støtte til tøj/udstyr og ture/stævner:

  • Der er mulighed for at søge om tøj/udstyr én gang til et barn – typisk ved første ansøgning.

Vi dækker ture/stævner med max kr. 1.000 pr barn pr år. Det kan være en dyr tur eller flere billige, men overskrides de kr. 1.000  må man selv betale resten.

Barnet/familien

Familien kan ansøge om hjælp til alle familiens børn mellem 6-18 år, dog kan barnet kun få støtte til én fritidsaktivitet. Det betyder, at der skal tages kontakt til BROEN Aalborg via info@broen-aalborg.dk, såfremt barnet ønsker at ændre fritidsaktiviteten. BROEN Aalborg dækker endvidere ikke udgifter, der har med forældrene at gøre, hvorfor forældrene selv skal betale for egen plads på eventuelle hold, ture/stævner.

For at BROEN Aalborg kan støtte flest mulige børn og unge bedes forældrene henvende sig pr. mail på info@broen-aalborg.dk, såfremt barnet stopper til fritidsaktiviteten. På den måde sikrer vi, at der ikke betales for børn, som ikke længere går til fritidsaktiviteten. Hvis familien ikke selv har en mailadresse, skal kontaktpersonen sørge for, at BROEN Aalborg får besked omkring eventuelle ændringer eller ophør af fritidsaktiviteten.

Kontaktperson

En kontaktperson er typisk en kommunalansat, herunder eksempelvis en lærer, pædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver eller lignende, som gennem sit arbejde kender til barnet/familien. Som kontaktperson fungerer du som bindeled mellem barnet/familien og BROEN Aalborg. Dette betyder, at de frivillige i BROEN Aalborg til hver en tid skal kunne kontakte dig i forbindelse med eventuelle spørgsmål til ansøgningen. Derfor skal du sørge for, at dine kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og mailadresse, er skrevet korrekt i ansøgningen. Derudover er det dig, der vurderer, hvorvidt barnet/familien tilhører målgruppebeskrivelsen. Det betyder, at du har vurderet, at familien ikke har økonomisk mulighed for selv at betale for barnets fritidsaktivitet, men har behov for økonomisk støtte til at dække fritidsaktiviteten, når du udfylder ansøgningen i samarbejde med familien.

Du kan være med til at forkorte ventetiden for det enkelte barn ved at lette arbejdsgangen hos de frivillige, som modtager ansøgningen. Sørg for at udfylde hele ansøgningen fyldestgørende, hvilket betyder, at ALLE felter skal udfyldes korrekt. Såfremt ansøgningen ikke er udfyldt korrekt, vil sagsbehandlingstiden trække ud, idet de frivillige skal bruge unødvendige ressourcer på at indhente manglende informationer.

Såfremt familien ikke selv har en mailadresse, skal du sørge for at give besked til BROEN Aalborg, hvis barnet ønsker at ændre eller stoppe til fritidsaktiviteten. På den måde sikrer vi, at der ikke betales for børn, som ikke længere går til fritidsaktiviteten, hvilket betyder, at vi kan støtte andre udsatte børn og unge.

Klubben

Klubben har ligesom forældre og kontaktperson et ansvar for at BROEN Aalborg informeres, såfremt barnet stopper til en aktivitet. Derudover vil vi gerne appellere til at klubberne hjælper med at overholde vores nye procedure, hvor der skal genansøges ved udløb af betalingsgaranti. Vi håber, at I som klub vil være behjælpelige med dette, så vi fortsat kan støtte børn og unge i Aalborg Kommune med en aktiv fritid. Vi samarbejder med mere end 30 klubber og foreninger samt Aalborg Kulturskole. Vi ønsker ikke at tilmeldes betalingsservice, men vil gerne have tilsendt faktura via pr. mail.

Vilkår for ansøgning

Find Vilkår for ansøgning til BROEN Aalborg

Hvis barnet/den unge stopper i fritidsaktiviteten, skal der gives besked til BROEN Aalborg. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

Find vores privatlivspolitik

Den gode historie

Bjarne Ibsen

Bjarne Ibsen, professor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet: “Vi ved, at det for børn har stor betydning at være en del af et stærkt fællesskab sammen med andre børn og positive voksne. Når forældre ikke ansporer eller støtter deres børn til at deltage i en fritidsaktivitet, så er det vigtigt, at initiativer som Fritidspas og foreninger som BROEN kan gå ind og hjælpe. Begge dele kan skabe bedre livskvalitet for de mest udsatte børn. En frivillig indsats, som den BROEN står for, udgør desuden en effektiv og billig indsats, som både kan stå alene og udgøre et godt supplement til eksisterende ordninger i kommunerne.”

(Ved Red Barnet-konferencen ‘Plads til alle’, Esbjerg 2015)

Jeanette Ottesen

Jeanette Ottesen, ambassadør for BROEN Danmark: “Det har været sindssygt vigtigt for mig at gå til sport. Til at starte med var det ikke engang, fordi jeg glædede mig vildt meget til svømning, men jeg glædede mig vildt meget til at se mine venner og få et fællesskab. Og det fællesskab gjorde i hvert fald i min situation også, at jeg ikke kom til at hænge ud med de forkerte. At BROEN findes for dem, der ikke har mulighed for at gå til sport ellers, synes jeg er helt genialt.”

(I Go’ Morgen Danmark 24. oktober 2020)

Dreng 11 år

”Jeg er glad for Claus fra BROEN, han er sød, og han har lært mig meget. Han hjælper mig altid.”

(Om støtte fra BROEN)

Mor til Jakob på 19 år

“For en hel del år siden, da jeg var på kontanthjælp, havde jeg ikke ‘salt til et æg’, og at betale kontingent og udstyr til min søns fritids interesse, fodbold, havde jeg slet ikke råd til. Det var ikke sjovt, og jeg følte mig som den dårligste mor i verden. Heldigvis for mig og særligt for min søn, startede BROEN Herlev op det år. Jakob var så heldig, at han blev deres første barn, som de hjalp, og det gjorde for Jakob og vores familie en verden til forskel. Jakob er i dag næsten 20 år, og som han selv udtaler: ‘Havde det ikke været for Lars, som hjalp mig dengang og gav mig muligheden for at vælge sportens vej og vennerne der, havde jeg nok valgt den kriminelle vej og de venner, som fulgte med den vej.’ I dag er Jakob næsten færdig med sit andet grundforløb på TEC. Og har fået en læreplads som elektriker.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

Mor til to piger

“Mine to piger, Maria og Laura, er meget glade for at gå til spejder. Det er ikke blot en sund fritidsinteresse ude i det fri. Spejderne giver dem en masse oplevelser, som både styrker deres selvtillid og sociale kompetencer. De mødes en gang om ugen med deres respektive grene, og udover det deltager de i en del arrangementer, ture og overnatninger hele året rundt. Højdepunktet i spejderlivet er sommerlejr, og det har begge piger efterhånden prøvet nogle gange. De er ‘vokset’ meget hver gang, de har været afsted. Jeg er meget glad for, at de har fundet den interesse, og jeg er stolt over at se dem tage udfordringer og udvikle sig igennem spejderlivet. Samtidig er jeg så glad og taknemmelig for, at sådan en organisation som BROEN er med til at gøre, at det overhovedet kan lade sig gøre at sende pigerne afsted. Uden den økonomiske hjælp ville det være svært at støtte op omkring deltagelse i alle de fantastiske tiltag, spejderforeningen udarbejder og tilbyder.”

(Hilsen til BROEN Halsnæs)

Forældre til dreng på 12 år

“Vi er meget glade for, at BROEN kunne hjælpe, da han ellers ikke kunne fortsætte med aktiviteten :)”

(Om støtte fra BROEN)

Mor til basketdreng

“Basketball har givet ham et trygt og støttende fællesskab, styrket hans selvværd og haft en positiv indvirkning på hans skolegang. Din hjælp har betydet, at han gennem basket er blevet motiveret til at yde sit bedste i skolen ligeså vel som på basketbanen. Hans forbedrede selvværd har givet ham modet til at tage nye udfordringer op – både på banen og i klasselokalet.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

Mor til pige på 9 år

“Kære BROEN Haderslev! Jeg vil gerne takke for den hjælp, I har været for min datter og jeg. Det har gjort vores liv til et bedre sted, at I har hjulpet med den økonomiske byrde til kontingentet til ridning. Jeg gik psykisk ned, da jeg uventet mistede min mor. Jeg måtte have hjælp til min datter, hun kom i pleje i et år. Mit hjerte har blødt over, at jeg skulle melde hende ud, så hun igen blev offer for min sygdomshistorie. Hun fortjener at være barn og lege og ride for glædens skyld – ikke for at glemme, men for at udvikle sig. Tak fordi I har givet os magien i hverdagen og hjulpet med, at vi igen kan leve et godt og trygt liv.”

(Hilsen til BROEN Haderslev)

Mor til pige

“Kære BROEN! Jeg vil lige fortælle jer, hvor glade vi er for, at hun har gymnastikplads. Hun har fået en veninde på holdet og elsker gymnastik. Hun er ikke så meget i skole og har ikke noget socialt i klassen. Til gymnastikken er det slet ikke til at se, at hun har de udfordringer hun har, det er fordi hun kan lide det, og der ikke stilles krav hun ikke kan indfri. Med den baggrund så er det derfor vi er så glade og taknemmelige for jeres hjælp. Af hele hjertet tak.”

(Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)

    Find BROEN lokalt

    Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

    Faxe
    Frederikshavn
    Frederikssund
    Greve
    Guldborgsund
    Haderslev
    Halsnæs
    Hedensted
    Herlev
    Hillerød
    Horsens
    Høje-Taastrup
    Køge
    Lolland
    Lyngby-Taarbæk
    Mariagerfjord
    Nyborg
    Næstved
    Odense
    Randers
    Ringkøbing-Skjern
    Rudersdal
    Silkeborg
    Skive
    Slagelse
    Stevns
    Struer
    Svendborg
    Sønderborg
    Tønder
    Varde
    Vejen
    Vejle
    Vordingborg
    Aalborg
    Aarhus

    Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm