31/07/2025

Til minde om Jill Mønster Hagen

Det er med dyb sorg, at bestyrelsen i BROEN Horsens har modtaget beskeden om, at vores formand, Jill Mønster Hagen, er sovet ind efter længere tids sygdom.

Jill har gennem en årrække ydet en helt særlig og engageret indsats for BROEN Horsens og for de børn og unge, som foreningen arbejder for at støtte. Hun var en uundværlig drivkraft i bestyrelsesarbejdet og et menneske med et stort hjerte, stærke værdier og en vedholdenhed, der inspirerede alle omkring hende.

Med Jill har vi mistet en formand, rollemodel og et menneske, som med både varme og viljestyrke satte et uudsletteligt præg på vores forening. Hun vil blive savnet – både personligt og fagligt – men hendes indsats og værdier vil leve videre i det arbejde, vi fortsætter i hendes ånd.

Vores tanker går til Jills familie og nærmeste i denne svære tid.

Æret være hendes minde.

Bestyrelsen i BROEN Horsens