12/12/2024

2412Run til fordel for udsatte børns fritid

BROEN Horsens’ telt ved startstedet i Åbjergskoven (Foto: BROEN Horsens)

Det traditionsrige juleløb 2412Run Horsens holdes igen den 24. december om formiddagen ved Bygholm Sø.

Kom og deltag i 2412Run Horsens 2024 og hjælp udsatte børn til en aktiv fritid i hele Horsens Kommune. Løb eller gå juleaften i møde med en tur i Bygholm Skov. Herved støttes BROEN Horsens, der hjælper udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv.

Det er gratis at deltage i 2412Run Horsens, og løbet er for alle aldre. Du kan lægge et valgfrit bidrag til BROEN Horsens på MobilePay 317 606.

Der er ingen tilmelding, du møder bare op mellem kl. 9-12. Da vi har omgangssponsor, vil vi bede jer registrere antal omgange via QR-kode, der offentliggøres på dagen.
Alle kan være med, så tag familien under armen og start julen sammen.

Start og slut: P-pladsen ved Åbjergskoven.

Dato og tid: Juleaftensdag den 24/12 2024 mellem kl. 9-12.

Find mere på Facebooksiden for 2412Run Horsens