26. januar 2016

Når kommune og frivillige samarbejder

Invitation udsnit“Hvordan skaber vi gode samarbejder mellem kommuner og frivillige foreninger?” Det er omdrejningspunktet for den temakonference med titlen “Samarbejde mellem kommune og civilsamfund”, som BROEN Danmark arrangerer tirsdag den 1. marts 2016 i Køge.

BROEN har mange års erfaring med at bygge bro for socialt udsatte børn og unge til fritidsaktiviteter i foreninger og klubber i lokalområdet. Samtidig bygger vi bro mellem den frivillige indsats og professionelle fagpersoner i kommunen med kendskab til børnenes og familiens forhold. Vi har også fået mange tilbagemeldinger om den forskel, det har haft for et barn eller en ungs trivsel i hverdagen at blive en del af et positivt fællesskab gennem sport, spejder, teater eller en anden fritidsaktivitet. Derfor vil BROEN sammen med Køge Kommune gerne sætte fokus på betydningen af at samarbejde på tværs for at hjælpe børn fra socialt udsatte familier til at være aktive i fritiden.

Konferencen byder både på spændende oplæg og konkrete eksempler på det gode samarbejde mellem kommune og civilsamfund.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, og det er nødvendigt at tilmelde sig – se nedenfor.

NB Der er lukket for tilmelding, og konferencen er desværre helt overtegnet.

Konferencen arrangeres i samarbejde med Køge Kommune.

shutterstock_102365713_web

Hvordan skaber vi det gode samarbejde om at hjælpe socialt udsatte børn?

På programmet er:

  • Jonas Nørgaard Mortensen fra Institut for Relationspsykologi kommer med sit bud på, om det offentlige og frivillige kan skabe velfærd sammen
  • Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet forholder sig til begrebet ‘den sociale arv’ og om udbredte myter om årsager til alvorlige sociale problemer
  • Per Larsen fra Børnerådet vil tale om betydningen af en aktiv fritid for børns trivsel
  • Fra Svendborg og Køge kommuner kommer konkrete eksempler på, hvordan man samarbejder om at støtte udsatte børn og unge til aktiviteter i fritiden

Find mere om konferencen og hele programmet

Mere information og tilmelding

Erik Haumann, tlf. 28 59 80 10, erik@broen-danmark.dk

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk