“Jeg deltager, altså er jeg!”

Opslag om konferencen

Mandag den 25. november 2024 holdt Videnskabsklubben og BROEN Danmark en velbesøgt konference på Christiansborg med overskriften “Lad os stå sammen om fritiden” for at sætte fokus på alle børns mulighed for et aktivt fritidsliv sammen med andre børn.

Chefanalytiker Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut var inviteret til at give forskerens blik på børns fritidsliv. Hun fangede lige fra starten af sit oplæg forsamlingen i Fællessalen på Christiansborg med at gribe fat i den franske filosof René Descartes, som blandt andet er kendt for sætningen “Jeg tænker, altså er jeg”.

Den sætning omformulerede Maja Pilgaard på elegant vis til nye og spændende udgaver som “Jeg begærer, altså er jeg”, “Jeg bevæger mig, altså er jeg” og endelig den rammende “Jeg deltager, altså er jeg”, som satte rammen for, at børns fritidsliv først og fremmest handler om at være med i fællesskabet med andre.

Hun kom også med en række vigtige pointer og fakta om fritidsaktiviteters betydning og om den sociale skævhed, som findes i Danmark.

Hvordan får vi alle med?

Onlinemediet Idrætsmonitor har skrevet om konferencen og gengiver Maja Pilgaards indlæg om uligheden i deltagelsen i idrætslivet, som Idrættens Analyseinstitut har undersøgt:

Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut (Foto: Videnskabsklubben, fotograf Lars Svankær)

“En anden, der også var med til at spille bolden op, var Maja Pilgaard, chefanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, som gennemgik viden og undersøgelser om fritidsliv – med særligt fokus på, at ikke alle børn automatisk finder vej ind i foreninger og fællesskaber.

Ifølge hende er listen over potentielle positive gevinster ved fritidslivet lang. Blandt andet kan det øge sandsynligheden for senere at gennemføre en uddannelse og få tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det også kan være en øvebane for sociale færdigheder samt understøtte mental sundhed og trivsel. Dog kommer gevinsterne ikke bare af sig selv.

»Der kan komme rigtig mange effekter ud af et fritidsliv, men det er også vigtigt for mig at sige, at fritidslivet ikke skaber værdi i sig selv. Det gør det kun, hvis fritidslivet gør sig umage, og der forekommer et rigtig match mellem deltager og aktivitet,« understregede hun.

Det rigtige match kan være en udfordring at finde til alle, og der tegner sig også en tydelig tendens til at »deltagelsen i fritidslivet er strukturelt socialt skæv«, sagde chefanalytikeren.

For eksempel viser tal, at forældrenes baggrund har en væsentlig betydning for børn og unges deltagelse i foreningsidræt: Er begge forældre i arbejde, er sandsynligheden for deltagelse større, end hvis de ikke har et arbejde. Det samme gælder, hvis begge forældre er født i Danmark sammenlignet med, hvis de er født uden for EU.

»Det handler om at beslutte sig for, om vi vil hjælpe mange – for så skal vi gøre mere af det, vi gør nu – eller om vi vil hjælpe alle, for så skal vi gøre noget nyt og anderledes. For uligheden er strukturel, hvilket kalder på en strukturel forandring,« sagde Maja Pilgaard.

Dette kan dog blive svært, mener chefanalytikeren, for strukturelle løsninger kræver velvilje fra politikerne.

»Og så er spørgsmålet, hvad man synes er vigtigst,« sagde hun.”

En astronaut skal være holdspiller

Der er mange rammende pointer fra de stærke indlæg i artiklen fra Idrætsmonitor. Vi har valgt at fremhæve nogle af dem.

Andreas Mogensen fortalte om sit eget fritidsliv som ung (Foto: Videnskabsklubben, fotograf Lars Svankær)

Den danske astronaut Andreas Mogensen, også kendt som “Astro-Andreas” fortalte om sine erfaringer med sport som ung, blandt andet med basketball og rugby, mens hans familie boede i USA:

“Idræt og bevægelse har der altså været nok af i Andreas Mogensens liv, men trods sine imponerende meritter i rummet, var han aldrig noget stort talent som sportsudøver.

Det betød dog ikke så meget, for fritidsaktiviteterne fyldte hans liv med glæde, læring og vigtige venskaber, fortalte han på en konference på Christiansborg for nylig. Det gjaldt særligt holdspil, der med sit fokus på fællesskaber og samarbejde trækker tråde til arbejdet som astronaut.

»At være en del af et hold, at arbejde frem mod et samlet mål, at ofre sig for sine holdkammerater, at lære at stille sig selv spørgsmålet: ’Hvad kan jeg gøre for at styrke holdet, selvom jeg ikke er kaptajn eller leder’ – det er alt sammen noget, der har gjort mig til en bedre samarbejdspartner i dag og en bedre astronaut,« sagde Andreas Mogensen.”

Brobygning er vigtig, men vanskelig i praksis

Den praktiske virkelighed kom fra fritidsguide Frederik Thomsen i Vordingborg Kommune:

“Om pilen skal pege mod fritidshjem og skoler, var der dog delte meninger om fra salen. Blandt andre Frederik Thomsen, fritidsguide i Vordingborg Kommune, stillede sig skeptisk over for at sende opgaven med at inkludere alle i fritidsfællesskaber over til lærere og klubpædagoger.

»Jeg oplever nærmere et behov for overblik. Det er ikke alle, der har nytte af fodboldklubben eller gymnastikforeningen, men måske i stedet skakklubben, filmklubben eller andet. Og tendensen på skolerne er, at man blot kigger ud på de nærmeste omgivelser og så får øje på fodboldklubben,« lød hans kommentar.

Ifølge Frederik Thomsen er hans egen brobygger-stilling »sindssygt kompliceret«, fordi han skal netværke på kryds og tværs mellem kommune, foreninger, ngo’er og forældre, men det er det, der er behov for, fastslog han. Derfor ærgrede det ham også, at stillingen indtil videre kun er på et år.”

Børns fritidsliv afhængigt af et postnummer

Lotte Rod bød velkommen til konferencen (Foto: Videnskabsklubben, fotograf Lars Svankær)

Flere politikere deltog også i konferencen – Lotte Rod (Radikale Venstre), Karin Liltorp (Moderaterne) og Mai Villadsen (Enhedslisten). Lotte Rod er endda så optaget af børns trivsel, at hun kalder sig for “Legeminister”. Hun var desuden vært for konferencen og indledte med at citere Astrid Lindgrens fortælling om Pippi som tingfinder sammen med vennerne Annika og Tommy.

Idrætsmonitor fremhæver et par af de centrale vinkler fra politikerne:

“De var alle tre enige om, at børn og unges fritidsliv fortjener at blive prioriteret, uanset om de vil gå til fodbold, spejder, i en videnskabsklub eller noget helt fjerde.

Men fra Christiansborgs side er det især vigtigt at bidrage til at sænke barriererne for deltagelse, så alle har en chance for at være med, mente Mai Villadsen.

»Mange kommuner og aktører, for eksempel Broen Danmark, gør meget i forvejen, men vi skal tage en større snak på Christiansborg, om man ikke kan mindske barriererne. I dag kan det være en kamp at få lov til at få betalt sit kontingent, og bare det at skulle ind på kommunen, er for nogle forældre svært i sig selv,« sagde hun.”

Mai Villadsen pegede desuden på en udfordring om struktur og geografi:

“Hun erkendte samtidig, at det ikke er helt ligetil, for hvem betaler, og hvordan skal det struktureres?
»Men de strukturer skal findes, for det kan ikke være rigtigt, at der skal være så stor forskel regionalt, lokalt og socialt på, om børn kommer til fritidsaktiviteter eller ej.«”

Find artiklen hos Idrætsmonitor den 18. december 2024 (kun for abonnenter)

Find debatindlæg om børns fritidsliv fra Videnskabsklubben og BROEN Danmark

 Find mere om konferencen hos Videnskabsklubben