BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Debatindlægget er skrevet af Erik Haumann og Rikke Schmidt Kjærgaard (Foto: BROEN Danmark og Videnskabsklubben)
Dette debatindlæg er skrevet af sekretariatsleder i BROEN Danmark, Erik Haumann, og direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard. Det blev oprindeligt udgivet på Kristeligt Dagblads hjemmeside 20. november 2024.
Hvad tænker du, hvis nogen nævner ‘børn og unge’ og ‘fritidsaktivitet’ i samme sætning? Hvis du er, som folk er flest, popper et billede af en fodbold nok relativt hurtigt op i dit hoved. Måske tæt efterfulgt af andre sportsgrene, som fx håndbold, svømning og gymnastik.
Det er der ikke noget galt i, for sport og idræt fylder meget for mange og kan bidrage til at rykke positivt ved trivslen, som også forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch Christensen skrev for nylig i mediet Idrætsmonitor.
Find artikel af Andreas Rasch Christensen i Idrætsmonitor
Men vi vil gerne advokere for en større kollektiv bevidsthed om, at et aktivt fritidsliv kan dække over meget mere end fodbold og sport generelt – og kan have en meget stor betydning for trivslen blandt særlige grupper.
Sårbare børn vælger ikke idræt
I 2022 udgav Videncenter for Folkeoplysning en undersøgelse, der pegede på, at sårbare børn og unge ser ud til i højere grad end andre at tilvælge fritidsaktiviteter, som IKKE er idræt eller sport. Det drejede sig om de børn og unge, der havde lavest livstilfredshed og dårligst selvværd.
Undersøgelsen skar en del fritidsaktiviteter over en bred kam, da tallene egentlig udsprang fra en kortlægning af danskernes idrætsvaner – apropos emnet for dette indlæg – men fremhævede blandt andet kategorier som spejder, tankesport og rollespil.
For eksempel var der dobbelt så mange 13-15-årige med lavt selvværd, som gik til spejder/FDF, sammenlignet med unge med højt selvværd. Tendensen for de unge med højt selvværd var omvendt. Her gik flest til en idrætsaktivitet.
Find opfølgende artikel om undersøgelsen hos Idrættens Analyseinstitut
Fællesskaber i fritiden har positive effekter
Nogle typer af fritidsaktiviteter, som IKKE er idræt, ser med andre ord ud til bedre at kunne rumme de børn og unge, som trivselsmæssigt har det svært.
Når vi kigger på børn og unge i vores respektive organisationer, ser vi samme tendens til, at de mere nicheprægede fritidsaktiviteter, som vi enten repræsenterer eller faciliterer adgang til, kan have tendens til at tiltrække de børn og unge, som har det svært.
Det er langt fra altid, men ofte, børn og unge, som oplever udfordringer med for eksempel fællesskabet i skolen. Det siger sig selv, at hvis man har det svært i skolen, kan fællesskaberne uden for skolen føles endnu vigtigere.
Derfor er det så utroligt vigtigt, at der også skal være tilbud, der taler til disse børn. Forskning viser, at de fritidsaktiviteter, børn og unge deltager i, kan have stor betydning for deres trivsel, identitetsudvikling og integration i samfundet bredt set.
For eksempel har deltagelse i flere forskellige organiserede fritidsaktiviteter en positiv sammenhæng med mentalt helbred, samt tilhørsforholdet til netop skolen og kammerater.
Vigtigt at tale om fritid som mere end fodbold
Med den nye skoleaftale lægges der nu op til, at børn og unge skal have mere fritid, hvilket vi hilser velkomment. I fritiden former vi mennesker, og vi gør det ofte uden presset fra præstation og karakterer i skolen. I fritiden har vi mulighed for at skabe meningsfulde og positive fællesskaber, som børn og unge kan lære og udvikle sig i, og hvor de kan spejle sig i hinanden.
Men det er vigtigt, at vi også taler om indholdet og kvaliteten af den fritid, der nu bliver mere af. I fritiden har vi mulighed for at skabe meningsfulde og positive fællesskaber, som børn og unge kan lære og udvikle sig i, og hvor de kan spejle sig i hinanden.
Vi er nødt til at italesætte vigtigheden af fritiden, og vi er nødt til at gøre det med et bredere blik end ‘bare’ fodbold. For nogen er fodbold meningsfuldt, for andre er videnskab, skak eller hækling det eneste rigtige. Det er ikke så vigtigt.
Det vigtige er, at det er de voksnes ansvar at sørge for, at børnene har adgang til de fællesskaber, der giver mening for lige præcis DEM. Alle børn og unge behøver ikke passe ind i alle fællesskaber, men alle børn og unge har brug for meningsfulde fællesskaber, hvor de passer ind.
Find debatindlægget på Kristeligt Dagblads hjemmeside 20. november 2024
Debatindlægget er udgivet i forbindelse med konferencen “Lad os stå sammen om fritiden”, som Videnskabsklubben afholder sammen med BROEN Danmark den 25. november 2024 på Christiansborg. Find mere om konferencen
Læs også: Andreas Mogensen er special guest til Videnskabsklubben og BROEN Danmarks konference