BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
BROEN Danmark inviterer alle BROEN-lokalforeninger til årskonference fredag den 15. – lørdag den 16. marts 2024 på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle.
Årskonferencen er den årlige sammenkomst i BROEN-familien, hvor vi kan få sat ansigt på hinanden, dele gode erfaringer, blive inspireret, og nye idéer opstår.
Program
Fredag den 15. marts:
16.00 – 17.30: Indkvartering på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle
17.30 – 18.30: Nyt fra sekretariatet
18.30 – 20.00: Middag samt erfaringsudveksling ved bordene
20.00 – 22.00: Generalforsamling i BROEN Danmark. Dagsorden ifølge BROEN Danmarks vedtægter. Find mere om generalforsamlingen
22.00 – ? Erfaringsudveksling uden for programmet. Mulighed for at snakke på tværs af lokalforeningerne, snakke med den nye bestyrelse og med sekretariatet.
Lørdag den 16. marts:
06.00 – 08.00: Mulighed for morgensvømning / træning i DGI huset, som ligger lige overfor hotellet. Gratis adgang – spørg i receptionen på hotellet.
07.30 – 08.45: Morgenbuffet
08.45 – 09.00: Pakketid – nøgler afleveres.
09.00 – 09.45: Besøg af FRISE – Landsorganisationen af Frivilligcentre. Casper Bo Danø, direktør i FRISE, vil komme ind på følgende emner: Samarbejde og medlemskab i forhold til et lokalt frivilligcenter, rekruttering og fastholdelse af nye frivillige, fællesskaber og selvhjælpsgrupper, frivilligjob.dk. m.m.
09.45 – 10.00: Pause
10.00 – 10.45: Bestyrelsen har ordet. Bestyrelsen har arbejdet med strategi og handleplan for BROEN Danmark og vil gerne dele resultatet med lokalforeningerne. Derudover vil der være en kort introduktion til digital bogføring/regnskabsprogram med udgangspunkt i ”WebFinance”, som BROEN Danmark benytter.
10.45 – 11.00: Kaffepause
11.00 – 11.45: Besøg af Headspace. Headspace er en gratis anonym rådgivning for unge mellem 12 – 25 år, som oplever udfordringer i forhold til deres mentale helbred. Ungerådgiver Heidi Quist giver en introduktion til Headspaces tilbud til de unge og et blik ind i de unges univers – hvad er det, der udfordrer unge i dag, og hvordan kan organisationer som Headspace og BROEN støtte de unge.
11.45 – 12.15: Implementering af Google Workspace. Google Workspace er et tilbud til BROENs lokalforeninger om en digital platform til opbevaring af filer og samarbejde. Vi vil høre erfaringer fra BROEN Næstved, som har taget Workspace i brug.
12.15– 12.30: Opsamling og tak for denne gang
12.30: ”Frokost til at tage med”
Der kan komme ændringer i programmet.
Tilmelding senest den 15. februar 2024 til: info@broen-danmark.dk
Konferencen er gratis at deltage i – dog afholder man selv udgifter i forhold til drikkevarer efter middagen.
Bliver I forhindret i at deltage – efter at I har meldt jer til konferencen – vil vi gerne vide det hurtigst muligt, så vi har mulighed for at ændre reservation af værelse og middag og undgå at betale for reservationer, som ikke skal bruges.