Oliver Lundgaard er fodboldtræner og stifter og indehaver af virksomheden Fodbold- og event, der arrangerer fodboldskoler og events.
Han er født i 2000 og har været fodboldtræner, siden han var 13 år, da han spillede i Skibet IF. Han er fodboldlærer på efterskolen BGI Akademiet og ligatræner i AC Horsens.
Oliver er ambassadør for BROEN Vejle og siden 2023 også for BROEN Danmark. Gennem sit virke betyder det meget for ham at gøre noget godt for andre og kunne gøre en forskel.
“Det er vigtigt for alle børn, at de føler, at de er en del af noget, at de kan deltage på lige vilkår med andre, og at der kan snakkes i skolegården om de samme ting, der er blevet oplevet i fritiden.”
Derfor har Oliver Lundgaard sagt ja til at være ambassadør for BROEN og sprede budskabet om, at også udsatte børn og unge har en mulighed for at gå til sport og andre fritidsaktiviteter med støtte fra BROEN.
Find mere om Oliver Lundgaard som ambassadør for BROEN Danmark