05/02/2021

Generalforsamling online i BROEN Danmark 19. marts

BROEN Danmark afholder ordinær generalforsamling fredag den 19. marts 2021 kl. 17.00.

På grund af coronasituationen og de begrænsede muligheder for at samles fysisk kommer det til at foregå online via videomøde-platformen Zoom.

Find mere om generalforsamlingen i BROEN Danmark 2021

Det betyder også, at vores traditionsrige årskonference, som normalt holdes i tilknytning til generalforsamlingen, denne gang må udskydes til et tidspunkt, når det igen er muligt at samles med hinanden. I 2020 måtte vi desværre helt aflyse årskonferencen for BROENs frivillige, og det var et stort savn for os alle.

I år håber vi fortsat på, at forsamlingsloft og andre begrænsninger af hensyn til vores sundhed vil blive ændret i en retning, så det kan lade sig gøre at afholde konferencen på et senere tidspunkt. Det vil blive meldt ud til alle vores lokalforeninger, så snart vi kan se, at det er realistisk at planlægge afholdelsen.