BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Efter et års tålmodig venten er vi endelig sluppet igennem nåleøjet, så vi igen må samle penge ind til vores arbejde på det sociale medie Facebook.
Støtten derfra går ubeskåret til at bygge mere bro for børn og unge fra socialt udsatte familier, så de kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn og møde voksne rollemodeller. Det er vi overbeviste om gør en afgørende forskel for børns trivsel.
Nedlukningen for værktøjet til at oprette såkaldte fundraisere på Facebooks danske del skyldtes særlige danske regler om indsamling. Det fik Facebook til at lukke for værktøjet i Danmark. Gennem vores medlemskab af brancheorganisationen ISOBRO og dialog med Facebook er vi nu langt om længe blevet formelt godkendt til at kunne bruge fundraising-værktøjet igen.
Det giver både privatpersoner og BROEN selv mulighed for at oprette indsamlinger til fordel for udsatte børn og unges aktive fritid.
BROEN Danmark er godkendt af Skat som velgørende organisation, har anmeldt indsamlingsaktivitet til Indsamlingsnævnet, og vi er desuden medlem af ISOBRO, der er fælles organisation for branchen.
Find BROEN på Facebook
Find mere om forskellige muligheder for at støtte vores indsats i BROEN