30/11/2017

Samarbejde om støtte til musik

Musikforlaget Stepnote har indgået et samarbejde med BROEN Danmark om en målrettet støtte af udsatte børn til at gå til musik.

Flere af BROENs lokalforeninger har allerede støttet børn til at deltage i musikskolers undervisning. Musikundervisning er en forholdsvis dyrere fritidsaktivitet end andre idræts- og fritidstilbud, så derfor vil samarbejdet med Stepnote gøre det muligt for BROEN at hjælpe flere børn til at gå til musik gennem musikskolerne.

Støtten fra Stepnote skal hjælpe flere børn til musikundervisning (foto: Anders Boll)

I første omgang lægger Stepnote ud med at lade 5 % af omsætningen på salget af forlagets egne udgivelser i december 2017 gå til den øremærkede støtte til BROEN. Desuden giver Stepnote dets kunder mulighed for at “shoppe støtte” til BROEN gennem forlagets webshop.

Find mere om samarbejdet med Stepnote

Find indlæg om Kerim, der med hjælp fra BROEN Horsens går til klaver

Vi siger en stor tak for samarbejdet!