Kontakt

“Vi er meget glade for, at BROEN kunne hjælpe, da han ellers ikke kunne fortsætte med aktiviteten :)”

(Om støtte fra BROEN)

Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, Guldborgsund Kommune: “Vi er glade for, at vi her i kommunen har en stærk organisation som BROEN, der tager vare på de økonomisk udsatte børn, så de får samme muligheder som andre børn.”

(Om støtte til BROEN Guldborgsund)

“Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

(I ansøgning til BROEN Tønder)

“Hej Lars! Jeg har et barn på specialskole med nogle særlige behov og udfordringer i livet. Jeg kan mærke stor forandring efter opstart hos Krav Maga (selvforsvar). Både på selvtillid og selvværd. Det var aldrig sket uden din/jeres hjælp. Så kæmpestor tak for dig/jer.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

“Hej BROEN Vejle og Sanne! Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde, men da min dreng var 11 år, lærte vi BROEN Vejle og dig at kende. Jeg havde ikke penge til at lade ham dyrke sin drømmesport. Du trådte ind, og jeg glemmer ALDRIG dine ord, da jeg første gang spurgte, hvad jeg kunne gøre til gengæld. Du kiggede på min lille dreng og sagde: ‘Du skal bare love mig, at jeg bliver inviteret til kamp, når du spiller i Barcelona!’ Vi grinede lidt allesammen, og jeg var ydmyg og dybt taknemmelig, og det er jeg stadig. Nu er den bette unge 17 år gammel og på vej. Han har ofte sagt, at han ikke stopper før, han kan indfri sit løfte til dig. Måske bliver det ikke Barcelona, men han ender i en stor klub en dag, og jeg ved, at han som det første vil sende en billet til dig. Endnu engang 1000 tak for hjælpen!”

(Hilsen til BROEN Vejle)

“Livskvalitet til mine børn: BROEN Vejle gør en kæmpe forskel til fordel for mine børn. De kan takket være BROEN beholde deres sociale liv med de fritidsaktiviteter som bidrager til deres livskvalitet og aktive og sunde liv. De får mulighed for at indgå i relationen på lige fod med deres kammerater, og den vej kan de opnå at få følelsen af fællesskab, det at være en del af noget betydningsfuldt. Det at få fornemmelsen af, at fodboldholdet som eksempel ikke lykkes, uden at jeg også deltager, er den bedste følelse du kan give et barn, som mangler lidt selvtillid. ‘Jeg er en del af fællesskabet, jeg er med til at lykkes’. Ved at de eksempelvis nu har fået mulighed for at deltage i spejderlejr og fodboldskole i deres sommerferie, kan de efter sommerferien fortælle stolt om deres oplevelser i ferien – de er del af fællesskabet og følelsen af at være en del af det.”

(Hilsen til BROEN Vejle)

“Kære BROEN Haderslev! Jeg vil gerne takke for den hjælp, I har været for min datter og jeg. Det har gjort vores liv til et bedre sted, at I har hjulpet med den økonomiske byrde til kontingentet til ridning. Jeg gik psykisk ned, da jeg uventet mistede min mor. Jeg måtte have hjælp til min datter, hun kom i pleje i et år. Mit hjerte har blødt over, at jeg skulle melde hende ud, så hun igen blev offer for min sygdomshistorie. Hun fortjener at være barn og lege og ride for glædens skyld – ikke for at glemme, men for at udvikle sig. Tak fordi I har givet os magien i hverdagen og hjulpet med, at vi igen kan leve et godt og trygt liv.”

(Hilsen til BROEN Haderslev)

“Jeg er så taknemmelig for at have modtaget støtte fra BROEN. Nu kan begge mine børn gå til en fritidsaktivitet, hvor de kan danne nye netværk og opleve andre ting, end det jeg kan tilbyde dem og have det super sjovt! Det er simpelthen så vigtigt, det I gør, så tusind tak for jer! Kærlig hilsen en mor og hendes to vandhunde.”

(Hilsen til BROEN Randers)

“En pige på 11 år ringer til en af BROENs frivillige en lørdag formiddag og spørger grædende, om hun kan låne penge til en busbillet til Vejle, hvor hun skal deltage i et sportsstævne. Den frivillige vælger at hente pigen og køre hende til Vejle. Da han spørger, om ikke hun kan låne pengene af sin mor, som hun bor alene med, svarer hun med tårer i øjnene: ‘Det ved jeg ikke. Hun gik på Klods Hans (værtshus) i torsdags, og jeg har ikke set hende siden.’ ”