Lav ansøgning

Vores målgruppe er socialt udsatte børn i alderen 0-17 år i Høje-Taastrup Kommune. Vi bliver typisk kontaktet af skole, SFO, socialrådgiver, sundhedsplejerske eller frivillige i foreningerne, der har daglig omgang med børnene og deres familie, og som kender deres forhold.

Opdateret 22-09-2026:

BROEN Høje-Taastrup kræver ikke dokumentation for økonomiske forhold, fx i form af skatteoplysninger. Henviser der sender ansøgningen skal være en fagperson eller foreningsfrivillig, som kender familien og har kendskab til, at der er et reelt økonomisk behov for støtte.

HVIS ansøgningen er sendt af forælder, værge, nære relationer eller barnet selv som henviser, vil ansøgningen ikke blive taget i betragtning eller behandlet.

 

BROEN dækker først fra godkendelsestidspunktet – egne indbetalinger refunderes ikke.

Vi bestræber os på at svare tilbage så hurtigt som muligt, men da vi er en frivillig forening, kan der i nogle tilfælde gå op til to uger og i ferieperioder længere endnu, før vi svarer tilbage.

Ansøgningen bliver sendt til

Er det første gang du søger BROEN? Eller søger du til en anden aktivitet end tidligere? Så kontakt fritidsvejlederne Camilla eller Julie for hjælp.

Mail: fritidsvejledning@htk.dk
Telefon: Camilla 21 16 18 23 Julie 40 23 67 08

Få inspiration til forening og aktivitet samt se foreningskontakter her – åbner på ny fane.

Du er også velkommen til at kontakte Camilla og Julie, hvis du har brug for hjælp med at finde den rigtige aktivitet/forening.

Til højre for ansøgningsskemaet findes mere info og hjælp til ansøgning. Læs afsnittet “Kriterier for støtte” med punkterne Hvem kan søges støtte til?, Hvad kan du få støtte til? og Det kan du IKKE få støtte til.

Ansøgningsskema

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Ansøgning - Høje-Taastrup

    Ansøgning - Høje-Taastrup

    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Målgruppe og støtteformål

    BROEN Høje-Taastrup er en frivillig forening.

    Vores målgruppe er socialt udsatte børn i alderen 0-17 år i hele Høje-Taastrup Kommune.

    BROEN Høje-Taastrup kan tilbyde at betale barnets fritidsaktivitet helt eller delvist i form af kontingent og evt. det mest nødvendige udstyr, hvis forældrene af den ene eller anden grund ikke selv kan.

    Information til fagpersoner og foreningsledere

    BROEN Høje-Taastrup samarbejder med en bred vifte af aktører inden for kommunen, foreninger og klubber.

    Vi bliver typisk kontaktet af forældre samt kommunale rådgivere og vejledere, foreningsledere og undervisere som kender børnene og familiens forhold.

    Indhent oplysninger hos forening om der er plads til barnet, kontingent periode og kontingentbeløb, samt aftal mulighed for prøvetræning.

    Hvis der ikke er ønsket en specifik forening/aktivitet kan Fritid- og Kulturcenter hjælpe med at finde forening og aktivitet – fritidkultur@htk.dk

    Ansøgningsprocedure

    Udfyld ansøgningsskemaet, der består af 4 dele: forælder, barn, aktivitet og henviser.

    Bemærk: det er vigtigt at forælder mail adressen er korrekt, da den anvendes ved svar på henvendelsen.

    For at en ansøgning kan komme i betragtning, skal alle felterne udfyldes, hvis du har oplysningerne.

    NB Felter med * skal udfyldes for at kunne sende.

    Kriterier for støtte

    Hvem kan søges støtte til?

    BROEN Høje-Taastrup støtter fritidsaktiviteter til børn og unge, der:

    • Er i alderen 0-17 år.
    • Er bosiddende i Høje-Taastrup Kommune (aktiviteten kan dog godt finde sted uden for kommunen).
    • Kommer fra økonomisk trængte familier*.
    • Ikke i forvejen har en fritidsaktivitet (undtagelser kan forekomme).

    * BROEN Høje-Taastrup kræver ikke dokumentation for økonomiske forhold, fx i form af skatteoplysninger. Derimod skal ansøgningen indsendes af en fagperson eller foreningsfrivillig, som kender familien og har kendskab til, at der er et reelt økonomisk behov for støtte.

    Hvad kan du få støtte til?

    Hvis barnet tilhører ovennævnte målgruppe, kan du søge:

    • Kontingentstøtte til én aktivitet ad gangen. Støtten gælder en kontingentperiode. Kontingentperioder er forskellige foreninger imellem.
    • Støtte til nødvendigt udstyr i en gennemsnitlig prisklasse.
    • Ekstra tilskud til aktiviteter, der ligger i forlængelse af den faste aktivitet, fx spejderlejre, fodboldskoler, store stævner og lign.

    Støtten ophører, hvis barnet ikke kommer til aktiviteten, eller hvis der sker ændringer i familiens økonomi, der gør, at forældrene selv kan overtage betalingen.

    Det kan du IKKE få støtte til

    BROEN Høje-Taastrup støtter som udgangspunkt ikke:

    • Broen yder ikke støtte til fritids- og ungdomsklubberne i HTK – se liste nederst.
    • Fitness i fitnesscentre.
    • Transportudgifter.
    • Udgifter, som er afholdt, før ansøgningen er godkendt.
    • Ekstraordinært dyre aktiviteter (aktiviteter i en prisklasse, som vi vurderer, at almindelige lønmodtagerfamilier heller ikke kan tilbyde deres børn).
    • Ekstraordinært dyrt udstyr, som ligger ud over en gennemsnitlig prisklasse. Det er heller ikke muligt at vælge denne type udstyr ved selv at betale differencen.

    Hvis du har spørgsmål til dette eller står i en helt særlig situation, så kontakt os endelig. Bestyrelsen vurderer alle forespørgsler, der ligger ud over de almindelige retningslinjer.

    Fritids- og ungdomsklubberne i HTK:

    • Crossklubben under 5’inn
    • Fløngklubben Engvadgaard
    • Fritids- og Ungdomsklubben 5’inn
    • Fritids- og Ungdomsklubben Basen
    • Fritidsklubben Impulsen
    • Go-kart klubben under 5’inn
    • Klubben i Centrum
    • Landsbyordningen i Reerslev
    • Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub
    • Trillingeklubberne

    Vilkår for ansøgning

    Find Vilkår ansøgning BROEN Høje-Taastrup

    En ansøgning gælder en kontingentperiode. Kontingentperioder er forskellige foreninger imellem.

    For at en ansøgning kan komme i betragtning, skal alle felterne udfyldes, hvis du har oplysningerne.

    NB Felter med * skal udfyldes for at kunne sende.

    Hvis BROEN Høje-Taastrup tildeler støtte til barnets fritidsaktivitet, skal der gives besked til BROEN Høje-Taastrup, hvis barnet stopper i fritidsaktiviteten. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN Høje-Taastrup fremover.

    BROEN Høje-Taastrup forbeholder sig ret til at indhente oplysninger ved tredjepart om barnets deltagelse i fritidsaktiviteten.

    BROEN Høje-Taastrup opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Kontaktpersoner

    Kontaktperson: Hanne, tlf. 40 11 59 13.

    Den gode historie

    Mor til to børn

    “Pga. BROEN i Randers kan mine to børn gå til svømning – uden at jeg skal vende hver en krone eller sige nej til dem, igen. De får mulighed for at udvikle sig socialt og styrke deres selvtillid, ting som betyder så meget, og helt uden,  at de skal føle sig anderledes. I et hjem præget af sygdom og til tider for mange bekymringer er det bare helt vidunderligt at vide, at ens børn har sunde, normale interesser, hvor de kan få lov til at være børn! Tusind tak til BROEN, det er et fantastisk arbejde I gør.”

    (Hilsen til BROEN Randers)

    Forældre til dreng på 12 år

    “Vi er meget glade for, at BROEN kunne hjælpe, da han ellers ikke kunne fortsætte med aktiviteten :)”

    (Om støtte fra BROEN)

    Sundhedskonsulent i kommune

    Charlotte Baere, projektkoordinator/sundhedskonsulent, Køge Kommune: “I min hverdag oplever jeg den livsglæde, det giver børn og deres familier at få hjælp fra BROEN. Mange børn får ikke opfyldt deres drøm om at kunne dyrke en fritidsinteresse, fordi deres forældre ikke har plads i budgettet til et foreningsmedlemskab. Her bygger BROEN virkelig bro. Jeg har set de fantastiske ansigtsudtryk, det giver, når ”lillePeter” møder ”frivilligPeter” fra BROEN i den lokale sportsforretning. Inklusion i en aktivitet drevet af frivillige ildsjæle, som ”vil” børnene, rykker virkelig noget hos den enkelte.”

    (Interview, samarbejdsmøde, Køge 2014)

     

    Mor til tre børn

    “Jeg gik ikke selv til sport, da jeg var barn, og jeg kan godt huske, at jeg følte mig lidt udenfor, når de andre havde været til stævner og snakkede om det bagefter. Så stod man bare der.”

    (Om støtte til barn gennem BROEN-forening)

    Sundhedsplejerske i kommune

    “Jeg vil lige give dig en tilbagemelding omkring Teis. Han har nu været afsted på Helteskolen i Hillerød to fredage – i dag er tredje gang.
    Mor fortæller meget begejstret om Heltetræningen, og at Teis er så glad for at gå der. Han refererer til det hele tiden og øver sig på de yoga- og kampsportøvelser, han har lært. Jeg er så glad på Teis’ vegne, og det er lige det rigtige for ham. Han får der redskaber til at styrke sit selvværd.”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    Astrid Krag

    Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S): “Det er så afgørende at føle sig med på et hold – som en del af et fællesskab – selv om ens forældre måske ikke lige har råd til at betale det månedlige kontingent til fodboldklubben. Lige præcis vores udsatte børn er ikke altid rige på succesoplevelser. Hverdagen derhjemme kan være udfordrende. De kan være vant til at føle sig anderledes. Derfor er det vigtigt at have et åndehul – både for børn og for deres forældre. Et åndehul, der gør, at hverdagen bliver lidt nemmere at overkomme. Vi kender det alle sammen. Vi vokser og får større selvværd, når de andre på holdet har brug for os. Regner med os. Selv har jeg spillet i band i mange år. Jeg fik nogle af mine bedste venner og minder gennem det fællesskab. Stor tak til BROEN Danmark for at give udsatte børn samme mulighed.”

    (I forbindelse med uddelingen af Tine Bryld Prisen 2020 til BROEN)

    Mor til pige

    “Jeg vil bare lige sige jer tusind tak for jeres hjælp! Min datter er helt enormt lykkelig for sit nye fodboldtøj og især skoene. Som mor ønsker man intet andet, end at ens børn er lykkelige – så i dag fik jeg intet mindre end et ønske opfyldt. Det havde jeg ikke klaret uden jeres hjælp. Hun har længe snakket om de sko – for de andre på holdet havde jo nogle smarte nogle … så at hun kunne få lov at gå ind og vælge sine egne smarte sko var bare lykken. Tusind tusind tak!”

    (Om støtte fra BROEN Guldborgsund)

    Projektmedarbejder i fodboldklub

    ”Det har betydet, at børnene er blevet fastholdt i foreningslivet og i klubben, da de ellers ville være blevet meldt ud. Ikke nødvendigvis med den begrundelse, at de ikke havde råd til det, fordi det kan være lidt af et tabu, men med en anden undskyldning.”

    Mor til basketdreng

    “Basketball har givet ham et trygt og støttende fællesskab, styrket hans selvværd og haft en positiv indvirkning på hans skolegang. Din hjælp har betydet, at han gennem basket er blevet motiveret til at yde sit bedste i skolen ligeså vel som på basketbanen. Hans forbedrede selvværd har givet ham modet til at tage nye udfordringer op – både på banen og i klasselokalet.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

      Find BROEN lokalt

      Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

      Faxe
      Frederikshavn
      Frederikssund
      Greve
      Guldborgsund
      Haderslev
      Halsnæs
      Hedensted
      Herlev
      Hillerød
      Horsens
      Høje-Taastrup
      Hørsholm
      Køge
      Lolland
      Lyngby-Taarbæk
      Mariagerfjord
      Nyborg
      Næstved
      Odense
      Randers
      Ringkøbing-Skjern
      Rudersdal
      Silkeborg
      Skive
      Slagelse
      Stevns
      Struer
      Svendborg
      Sønderborg
      Tønder
      Varde
      Vejen
      Vejle
      Vordingborg
      Aalborg
      Aarhus

      Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm