BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Kulturministeriet har uddelt i alt 11,9 mio. kr. af udlodningsmidlerne på årets idrætsaktstykke. Blandt modtagerne er BROEN Danmark til indsatsen med at hjælpe socialt udsatte børn og unge til aktiviteter i fritiden.
Det fremgår af en pressemeddelelse den 13. juni fra Kulturministeriet. Der er afsat 5,3 mio. kr. til idrætsindsatser for socialt udsatte mennesker, herunder Ombold, Idræt for Sindet, Sport for Livet og altså BROEN, som hver er indstillet til at modtage 942.500 kr. Desuden er Game tildelt 1,17 mio. kr. til gadeidrætsaktiviteter for børn og unge.
I pressemeddelelsen siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt blandt andet:
“Jeg glæder mig over, at vi også har fundet penge til en række indsatser, som hjælper flere grupper af sociale udsatte med at komme i gang med at dyrke idræt. De sociale fællesskaber i idrætslivet er meget givende (…).”
Udlodningsmidlerne kommer primært fra Danske Spil A/S’ overskud. Størstedelen af udlodningsmidlerne til idrætsformål fordeles til idrættens hovedorganisationerne inden for det frie foreningsliv samt til en række selvejende idrætsinstitutioner. En stor del af midlerne går således til blandt andre DIF og DGI.
En mindre andel af udlodningsmidlerne fordeler kulturministeren hvert år til andre idrætsformål på et aktstykke med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Find mere om uddelingen af udlodningsmidler hos Kulturministeriet