Fritidspas er en nødvendig investering i børn og unges trivsel

Dette debatindlæg er blevet bragt i Kristeligt Dagblad.

Var du aktiv i foreningslivet, da du var barn?
Måske gik du til gymnastik, spejder eller teater. Uanset husker du garanteret følelsen af at smide tasken efter skole, springe på cyklen og dyrke din interesse sammen med andre.

80 procent af alle børn mellem syv og 15 år er aktive i deres fritid, fortæller tal fra Idrættens Analyseinstitut. Det er helt fantastisk og positivt.

Men vi må på ingen måde vende det blinde øje til det faktum, at 20 procent ikke ’går til noget’. Et tal, der dog rummer store geografiske forskelle, men som i bund og grund handler om det samme: Nemlig om børn, der ikke bliver fulgt af deres forældre eller som ikke følges med en kammerat ud i foreningslivet om eftermiddagen. For der er en social slagside, når det gælder fritidsaktiviteter. Det betyder, at børn i udsatte positioner ikke kommer ind i de hverdagsfællesskaber, som er så vigtige for at knytte relationer og opbygge sociale kompetencer. Fællesskaber, der på sigt kan hjælpe dem til at styrke deres trivsel, venskaber og relationer til flere voksne.

Sådan skal det ikke være. Og heldigvis har vi da også ordninger, der betyder, at børn i trængte familier får mulighed for at løbe ind på banen eller spejderhytten og være med i fællesskabet. Det gælder ikke mindst kommunale ordninger med fritidspas.

Et fritidspas er et tilbud til børn og unge, der på grund af sociale, økonomiske eller kulturelle forhold ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter eller foreningsliv.

En dugfrisk undersøgelse lavet af Idrættens Analyseinstitut for DGI viser, at 85 kommuner har en ordning med fritidspas – det er en markant og stærk stigning siden 2021, hvor kun 62 kommuner havde en ordning.

Vi har i Fritidsnetværket, i Egmont Fonden og Poul Due Jensens Fond i flere år haft en dialog med kommuner landet over om afsavn blandt børn i udsatte positioner, veje ind i fællesskaber og fritidspasset som vigtig løftestang. Helt i tråd med Trivselskommissionens anbefaling 25, som siger, at ’alle kommuner bør have en fritidspasordning.’ Derfor er vi fortrøstningsfulde. For det betyder, at vi sætter en fælles kurs for at få alle børn med ind i de mange forskellige foreninger, der findes i deres lokalmiljøer.

Vi kommer dog ikke til at juble helt igennem, før fritidspas og ikke mindst de vigtige såkaldte ”fritidsvejledere” bliver et fast kommunalt tilbud over hele landet, så vi sikrer, at vi får alle børn med.

37 kommuner har ifølge undersøgelsen fritidsvejledning. Det betyder i praksis, at netop de kommuner supplerer deres ordning med en vejlederfunktion, der hjælper flere børn på vej ind i et foreningstilbud. Vejledningen kan blandt andet bestå i, at en medarbejder finder frem til de børn, der har behov, går i dialog med barnet og forældrene, følger med de første gange og sørger for praktiske ting som buskort og kontingentbetaling.

Endelig tjekker fritidsvejlederne op på barnet løbende: Hvordan går det? Kommer han/hun af sted? Et opkald eller en sms kan afgøre, om et barn kommer af sted til sin fritidsaktivitet – og bliver ved med at komme. Vejlederfunktionen er helt afgørende, når det gælder om at sikre alle børn lige adgang til fritidslivets fællesskaber.

Derfor håber vi, at kommunerne vil se implementeringen af det kommende fritidstillæg til børn i kontanthjælpssystemet som en kærkommen og vigtig anledning til at udbrede og styrke arbejdet med fritidspas og fritidsvejledning på tværs af forvaltningsområder. Når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft fra juli 2025, vil knap 40.000 børn af forældre på kontanthjælp få ret til et fritidstillæg på 450 kroner om måneden. Men skal den økonomiske støtte gøre gavn, er vejledningen og samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger, det lokale foreningsliv og det øvrige civilsamfund meget centrale ingredienser. Dertil kommer, at fritidstillægget skal dække bredt i forhold til alle typer af udgifter fra biografture og skoletasker til sociale arrangementer i skole eller daginstitution og udstyr til fritidsaktiviteter. Derfor er det vigtigt, at fritidstillægget ikke bliver en erstatning for de velfungerende ordninger med fritidspas.

Fritidspas og fritidsvejledning er nemlig en afgørende investering, der kan bidrage til, at børn og unge udvikler sig til stærke samfundsborgere – både fysisk, socialt og mentalt.

Hver som én fortjener de muligheden for at finde vej til fællesskabet.

Find mere om undersøgelsen om fritidspas hos Idrættens Analyseinstitut

Underskrivere af debatindlægget:

Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF
Hans Natorp, formand i DIF
Hanne Aalling Risager, formand for BROEN Danmark og BROEN Tønder
Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat
Karen Haumann, direktør i Lær for Livet
Aske Tybirk Kvist, ph.d i Brobold
Mie Maar Andersen, specialkonsulent og ph.d i Videnscenter om handicap
Kenneth Flex, direktør DRC Dansk Flygtningehjælp.
Ditte Reedtz, stifter og direktør i for Mentorbarn.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
Rikke Schmidt Kjærgaard, direktør i Videnskabsklubben

Find debatindlægget hos Kristeligt Dagblad