11. oktober 2017

En håndsrækning til efterskoleophold

En samarbejdsaftale mellem Efterskoleforeningen og BROEN Danmark betyder, at BROENs lokalforeninger kan være med til at henvise udsatte unge til et stipendie til et ophold på efterskole.

En Håndsrækning til udsatte unge

Efterskoleforeningen har i 2017 indgået et femårigt partnerskab med Egmont Fonden om stipendier til efterskoleophold for unge i økonomisk trængte familier. Egmont Fonden har i perioden afsat i alt fem millioner kroner til stipendier til udsatte unges ophold på efterskoler. Familier med indkomster under 240.000 kroner årligt kan søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen. Efterskoleforeningen står for at administrere ordningen.

Aftalen mellem Efterskoleforeningen og BROEN Danmark medfører, at BROENs lokalforeninger kan henvise unge til at modtage et stipendium hos Efterskoleforeningen. Der vil være tale om unge, som BROEN i forvejen har et kendskab til fra at have støttet den unge til en fritidsaktivitet, og hvor den unge er økonomisk, socialt eller læringsmæssigt udsat og vil have gavn af et ophold på en efterskole.

Flere undersøgelser viser, at efterskoleelever har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der ikke har været på efterskole.

Der åbnes for at søge stipendier til skoleåret 2018-19 i marts 2018.

Find mere om En Håndsrækning hos Efterskoleforeningen

God erfaring hos BROEN Vejle

Allerede i 2016 indledte Vandel Efterskole og BROEN Vejle et samarbejde om, hvordan BROEN kunne hjælpe efterskolen med at komme i forbindelse med en ung fra en familie, hvor økonomien ikke tillod et efterskoleophold. Dette samarbejde førte til, at et ungt menneske kunne begynde på efterskole i skoleåret 2017-18 med støtte fra Vandel Efterskole og BROEN Vejle.

Find mere om samarbejdet mellem Vandel Efterskole og BROEN Vejle

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk