27. januar 2014

BROEN Danmark i nyt netværk

CFSA logoNetværket Center for Socialt Ansvar (CFSA) består af en række private organisationer, som alle kæmper for mere velfærd for færre midler. Samarbejdet mellem BROEN Danmark og Center For Socialt Ansvar skal i fremtiden være med til at hjælpe flere udsatte børn og unge ud af en negativ social spiral. Ifølge Social-, Børne-, og Integrationsministeriet lever 70.000 børn i dag på kanten af samfundet. Børnene lever i regulær fattigdom og får ingen støtte hjemmefra. Derfor står børnene ofte alene og uden mulighed for at indgå i en positivt og aktivt fællesskab igennem fritidsaktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. BROEN Danmark hjælper i øjeblikket ca. 2.000 udsatte børn og unge gennem sine lokalafdelinger over hele landet.

BROEN Danmark understøtter i samarbejde med det lokale foreningsliv og kommuner denne målgruppe af socialt udsatte børn og unge. Dermed får nogle af børnene muligheden for at blive en del af et aktivt fritidsliv, de undgår marginalisering og får nogle positive voksne rollemodeller. Den sociale ulighed i idræts- og foreningsdeltagelse skaber en barriere for udsatte børn og unges muligheder for at skabe positive sociale relationer med ressourcestærke jævnaldrende, og dermed fastholdes de ofte i en negativ social arv. Denne ulighed vil BROEN Danmark være med til at udligne eller i bedste fald fjerne.
Ved at løfte gruppen af udsatte børn og unge med forholdsvis små midler kan man bryde den negative sociale arv med store positive økonomiske konsekvenser til følge for den enkelte kommune. Ved at hjælpe tidligt vil udsatte børn og unge få livsforløb med en højere sandsynlighed for selvforsørgelse og et bedre helbred mv.

Flere af landets kommuner har allerede set fremtidsperspektiverne ved et samarbejde med BROEN Danmark, og nogle har stået klar med den første portion penge, når en lokal forening blev oprettet. Samarbejdet med Center For Socialt Ansvar skal blandt andet sikre, at det fremtidige samarbejde med landets kommuner bliver så konstruktivt som muligt, ligesom centret skal støtte BROEN Danmark i forhold til udviklingen af organisationen generelt.

Center for Socialt Ansvar er kun godt 2 år gammelt, men netværket omfatter allerede Natteravnene, Bydelsmødrenes Landsorganisation, Bydelsfædre, Familieiværksætterne, Erhvervsguiderne, Bag Facaden, Rollemodel Korpset, High:five, Home-Strat, GirlTalk.dk og indgår i et strategisk samarbejde med Rotary. Fra Center for Socialt Ansvar hilser direktør Erik Thorsted det nye associerede medlem velkommen. “Vi er en forebyggende og tryghedsskabende organisme, der nu også har et godt tilbud til udsatte unge, som gerne vil bruge deres fritid på en konstruktiv måde.”

Find mere om Center for Socialt Ansvar

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk