13. november 2017

Børnekulturpris til BROEN

Frie Skolers Lærerforening valgte i år at give sin Børnekulturpris til BROEN Danmark. Med prisen fulgte en check på 30.000 kroner som støtte til udsatte børns deltagelse i lokale fritidsaktiviteter.

Monica Lendal Jørgensen overrakte prisen til Erik Haumann (foto: Frie Skolers Lærerforening)

Børnekulturprisen blev overrakt ved repræsentantskabsmødet den 10. november i Nyborg til Erik Haumann fra BROEN Danmark.

Næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen gav prisen følgende ord med på vejen: “Alle børn har brug for meningsfulde fællesskaber. Det har de brug for i skolen, men også i fritiden. BROEN hjælper børn med at give det der puf, de har brug for.”

Vi siger en stor tak for støtten!