31/01/2025

Årskonference 2025 BROEN Danmark

BROEN Danmark afholder årskonference for BROEN-foreningerne fra hele landet fredag den 21. marts til lørdag den 22. marts 2025 på Milling Hotel Vejle (tidligere Vejle Center Hotel), Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle.

Det er den årlige samling for frivillige i BROEN med mulighed for at dele erfaringer og få ny inspiration til arbejdet i foreningen. Vi får sat ansigt på hinanden og knyttet gode kontakter, som kan bruges til at styrke den lokale indsats i BROEN-foreningerne.

Program for årskonference 2025

Fredag den 21. marts:
16.00 – 17.30: Indkvartering på Milling Hotel Vejle (tidligere Vejle Center Hotel), Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle – https://millinghotels.dk/hoteller/milling-hotel-vejle/

17.30 – 18.30: Henrik Dam Kristensen fortæller om sin tid som politiker på Christiansborg og råd til
at få kontakt til lokale politikere om udsatte børns fritidsliv. Her er hans beskrivelse af oplægget:
”Fra Vorbasse til Christiansborg: Jeg kommer ind på den udvikling, der er sket i de godt 30 år, jeg
var medlem af Folketinget. Herunder pressens rolle og effekten af nye sociale medier for det
parlamentariske arbejde. Jeg beskriver hverdagen som MF’er, minister og Formand for
Folketinget. Hvordan bliver et lovforslag til, og hvordan foregår arbejdet i udvalgene. Jeg forsøger
at komme bag om nogle af de ting, som man måske ikke tænker så meget over i hverdagen.”
18.30 – 20.00: Middag samt erfaringsudveksling ved bordene
20.00 – 22.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge BROEN Danmarks vedtægter. Find mere om generalforsamlingen 2025
Vi modtager gerne forslag til kandidater til bestyrelsen – både medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter.
Efter generalforsamlingen mødes den nye bestyrelse og aftaler datoer for kommende møder i
2025/2026.
22.00 – ? Erfaringsudveksling uden for programmet. Mulighed for at snakke på tværs af
lokalforeningerne, snakke med den nye bestyrelse og med sekretariatet.

Lørdag den 22. marts:
06.00 – 08.00: Mulighed for morgensvømning / træning i DGI huset, som ligger lige overfor
hotellet. Gratis adgang – spørg i receptionen på hotellet.
07.30 – 08.45: Morgenbuffet 08.45 – 09.00: Pakketid – nøgler afleveres.
09.00 – 09.45: Besøg af Charlotte Vindeløv fra Skolens Venner. https://skolensvenner.dk . Charlotte fortæller om foreningens indsats med frivillige skolevenner som støtte i en skoleklasse, og hvordan foreningen er bygget op i forhold til organisation og frivillige.
09.45– 10. 00: Pause
10.00– 11.15: Oplæg af Lisbeth Zornig Andersen om at være et Tigerdyr, som handler om mental
trivsel og sundhed, og om hvordan man som frivillig ildsjæl kan undgå at brænde ud.
11.15 – 11.30: Kaffepause
11.30 – 11.45: Bestyrelsen har ordret
11.45– 12.00: ” DIF Soldaterprojekt” Andreas Carlsen fra DIF fortæller om indsatsen for Veteraner,
hvor idræt anvendes i forhold til psykisk og fysisk udfordrede veteraner. Kan BROEN støtte op om
børnene i de familier, som er udfordret? (online). Se mere om Soldaterprojektet:
https://www.dif.dk/samfundsansvar/dif-soldaterprojekt
12.00 – 13.00 Frokost i restauranten

Der kan komme ændringer i programmet.

Tilmelding senest den 15. februar 2025 til: info@broen-danmark.dk
Konferencen er gratis at deltage i – dog afholder man selv udgifter i forhold til drikkevarer efter
middagen.

Bliver I forhindret i at deltage, efter at I har meldt jer til konferencen, så vil vi gerne vide det
hurtigst muligt, så vi har mulighed for at ændre reservation af værelse og middag og undgå at
betale for reservationer, som ikke skal bruges. Meld også tilbage hvis I ikke vil have frokost
lørdag.

Kør gerne sammen og del værelse, hvis det er muligt, da vi har et begrænset antal værelser.

For mere information: Kontakt Erik Haumann, BROEN Danmark