02/06/2022

Fodboldfonden med donation til udstyr til fritidsaktiviteter

Fodboldfonden overrakte den 1. juni en donation på ikke mindre end 200.000 kr. til BROEN Danmark ved et møde i København.

Fodboldfonden donation

Stine Schmeichel fra Fodboldfonden overrakte gavebeviset til Henrik Nørgaard fra BROEN Danmark (Foto: Fodboldfonden)

Donationen blev overrakt af Stine Schmeichel, som er medstifter af Fodboldfonden. Den er beregnet til at sikre, at BROEN-børn kan få det rigtige udstyr til sin fritidsaktivitet, uanset om det er sport, spejder, dans, musik eller en anden aktivitet.

Fodboldfonden har fundraiset for at samle penge til, at børn og unge fra socialt udsatte familier kan få del i en aktiv fritid. Det har den for eksempel gjort med afholdelse af velgørenhedsgalla og et indsamlingsshow i samarbejde med TV2.

Fonden har siden sin start i 2017 samarbejdet med bl.a. Børnesagens Fællesråd om økonomisk støtte til fritidsstipendier til udsatte børn.

Find mere om Fodboldfonden

Vi er meget taknemmelige for den flotte opbakning til BROENs indsats og er klar til nye samarbejder med Fodboldfonden i fremtiden.