Det gode børneliv – ny rapport

I rapporten “Det gode børneliv – ifølge børnene” er 1.700 børn fra 0. – 10. klasse blevet spurgt om, hvordan de oplever et godt børneliv. For de fleste børn er deres liv heldigvis godt, men der er også skyggesider for en mindre gruppe.

Bag rapporten står Tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation, og den blev præsenteret den 16. september 2021.

Find rapporten “Det gode børneliv – ifølge børnene” hos Tænketanken Mandag Morgen

Det overordnede budskab er, at de fleste børn har det godt og trives i hverdagen:

“De fleste børn i Danmark trives, er trygge og har det godt med deres venner og familie. 83 pct. af børnene i indskolingen vurderer, at deres trivsel er i top, og blandt børnene på mellemtrinnet og i udskolingen har 88 pct. middel eller høj trivsel.

Et stort flertal af børnene på tværs af alder (84 pct.) svarer også, at de har det godt med deres familie. Men selvom Danmark på mange punkter er et godt land at være barn i, er alt ikke rosenrødt: En mindre gruppe (4 pct.) føler sig tit ensomme, og ca. 12 pct. af mellemtrins- og udskolingsbørnene trives dårligt.” (s. 8)

Det gode fritidsliv

Når det kommer til det gode fritidsliv, lægger børnene stor vægt på vennerne og fællesskabet:

“Undersøgelsen viser, at et godt fritidsliv for børnene mest af alt handler om venner og fællesskaber. Samværet med vennerne gennemsyrer bl.a. børnenes svar på, hvad der er det bedste ved at gå til organiserede fritidsaktiviteter, og hvad der er det bedste ved digitale teknologier.” (s. 32)

Det er især de yngste børn, som går til noget i fritiden. Den højeste andel (81 pct.) er hos børn i 2.-3. klasse, mens der er færre på de ældste klassetrin udskolingen (62 pct.).

Rapporten ser også på hvem, der ikke går til noget i fritiden. Her viser det sig, at økonomien i familien har stor betydning:

“Undersøgelsen viser, at andelen af børn, der går til en fritidsaktivitet, stiger med forældrenes indkomst. Jo mere der går ind på forældrenes lønkonto, jo større sandsynlighed er der for, at barnet går til noget. Der er eksempelvis knap 20 procentpoint forskel på børns deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter mellem de laveste og højeste indkomstgrupper. For børn med forældre, der tjener mindre end 300.000 kr. om året, går en ud af tre (36 pct.) ikke til noget, mens det for børn af forældre, der tjener mere end 800.000 kr., kun er 19 pct., der ikke går til noget.” (s. 48-49)

Det billede kan vi desværre genkende i BROEN Danmark, og det siger os, at det fortsat er vigtigt at bygge bro for børn og unge i socialt udsatte familier til at kunne være del af de gode fællesskaber i fritidslivet. Jo tidligere, jo bedre.