Kære børnenes statsminister – tid til at afskaffe børnefattigdom

BROEN Danmark er med i netværket “Børn i fattigdom? Nejtak!”, som søger at påvirke den offentlige diskussion og politiske debat om konsekvenser for børn af at leve i familier med meget få ressourcer.

Netværket har sendt nedenstående debatindlæg, som avisen Information bringer den 16. december:

“Kære børnenes statsminister, det er tid til at afskaffe børnefattigdom

De seneste års reformer som kontanthjælpsloft, starthjælp og integrationsydelsen har kastet tusindvis af børn ud i fattigdom. Regeringen har indført et midlertidig børnetilskud, men der er brug for et endeligt og fuldkomment opgør med børnefattigdom i Danmark, skriver 18 organisationer i dette debatindlæg.

»Børnene bliver belastede af min bekymring over, om vi har mad nok. De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen.«

Sådan fortæller en mor i en undersøgelse fra Mødrehjælpen af forholdene for de fattige familier, der får julehjælp. En anden mor forklarer: »Kontanthjælpsloftet betød, at vi ikke havde råd til vores bolig længere.«

At børn vokser op i fattigdom burde ikke forekomme i et så velstående land som Danmark. Men det gør det.

I 2001 levede der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 31.700 børn i fattige familier. Det var året før kontanthjælpsloftet og starthjælpen. I den seneste opgørelse fra 2018 var tallet steget til 61.200 børn.

Kontanthjælpsloftet, starthjælpen, selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og 225-timers reglen har betydet, at markant flere børn lever i fattigdom. Sammenhængen blev tydelig, da de lave ydelser var afskaffet fra 2012-2015: I den periode faldt antallet af fattige børn ifølge AE med godt 8.000. Da lave ydelser blev genindført i 2015, fik vi igen en kraftig stigning, så problemet voksede.

Som børnenes statsminister må Mette Frederiksen have som en bunden opgave at løse det problem. Det samme gælder regeringens tre støttepartier.

Alvorlige konsekvenser

Følgerne af at leve som barn i en fattig familie er meget alvorlige. Mødrehjælpens undersøgelse viste, at 55 procent af de fattige familier, som får julehjælp, ikke har kunnet købe ting som nødvendige vinterstøvler og vinterjakke til børnene. Rigtig mange har ikke råd til at holde børnefødselsdage eller til, at børnene kan gå til en fritidsaktivitet.

Størstedelen af familierne oplever, at den dårlige økonomi påvirker børnenes trivsel negativt, og at fattigdommen giver forældrene mindre overskud til børnene. Og 72 procent af familierne har haft problemer med at finde en bolig, de kan betale.

Under corona-krisen har vi også set familier, der ikke har haft råd til frokost, når børnene var hjemsendt fra dagtilbud.

Som Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE tidligere har påvist, lider børn i fattige familier langt oftere under materielle og basale afsavn end andre børn – selvom forældrene gør, hvad de kan for at skærme børnene mod det. Institut for Menneskerettigheder konkluderer tilsvarende i en undersøgelse fra 2018, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. De har ikke penge nok til at kunne sikre det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo.

Derfor er det ikke mærkeligt, at de langsigtede konsekvenser af fattigdommen er enorme. Fattigdom forringer et barns livschancer, så barnet får en dårligere uddannelse, en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere indkomst. Børn opvokset i fattigdom stifter også i mindre grad familie ifølge en analyse foretaget af Aarhus Universitet i 2017.

En midlertidig løsning er ikke nok

Regeringen og støttepartierne har indført et særligt børnetilskud, og regeringen har nedsat en Ydelseskommission. Kommissionen skal se på kontanthjælpssystemet og blandt andet tage højde for, »at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.« Kommissionen skal være færdig i april 2021.

Det særlige børnetilskud er en vigtig forbedring for fattige familier, men det er kun midlertidigt. Så vi har stadig et alvorligt fattigdomsproblem. Det bør Folketinget gøre noget ved, når det skal fastlægge et nyt ydelsessystem efter Ydelseskommissionen.

Politikerne bør genindføre en officiel fattigdomsgrænse, så man kan følge udviklingen tæt. Vi kan og skal give disse familier både en indsats og en forsørgelse, som forhindrer børnefattigdom.

Og det gælder alle børn. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen ligger klart under fattigdomsgrænsen, og der er en del børn i de familier, der får ydelsen. En seriøs indsats mod børnefattigdom må også omfatte disse børn.

Vi er glade for, at Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister og sætter børnenes velfærd på dagsordenen. At ændre på at et stort antal børn fortsat vokser op i fattigdom, må være et af de vigtigste mål, statsministeren står overfor.”

Underskrevet af:

Peter Poulsen er formand for BROEN Danmark

Elisa Rimpler er formand for BUPL

Agi Csonka er formand for Børnerådet

Lena Søgaard er formand for Børnesagens Fællesråd

Gordon Ørskov Madsen er formand for Danmarks Lærerforening

Charlotte Slente er generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp

Mads Bilstrup er formand for Dansk Socialrådgiverforening

Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd

Malte Moll Wingender er bestyrelsesmedlem af European Anti Poverty Network DK

Mona Striib er forbundsformand for FOA

Puk Draiby er generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn

Signe Nielsen er formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA

Kim Simonsen er forbundsformand for HK Danmark

Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær

Flora Ghosh er direktør for Liva Rehab

Ninna Thomsen er direktør for Mødrehjælpen

Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær i Red Barnet

Benny Andersen er forbundsformand for Socialpædagogerne