07/09/2020

Samarbejde med psykiatrien om børns trivsel

Projektet ‘Fremskudt funktion’ under Psykiatrien i Region Syddanmark skal sikre bedre trivsel for børn og unge i et samarbejde med fem frivillige organisationer.

Samarbejdet er et supplement til den eksisterende professionelle indsats. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

“Vi ser stor værdi i et tæt samarbejde med frivillige organisationer. Frivillige har en lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, og så har frivillige en særlig evne til at møde børn og unge i øjenhøjde. Vi ser det som et vigtigt supplement til den professionelle indsats, der ydes i Fremskudt funktion,” siger Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark og regional medformand i projektet.

De fem frivillige organisationer er: GirlTalk, Headspace, Røde Kors, Ventilen og BROEN Danmark. Samarbejdsaftalen løber frem til udgangen af 2021.

Fagpersoner i regionens kommuner kan søge om støtte til børn og unges fritidsaktiviteter hos de lokalforeninger af BROEN, som findes i regionen.

Find hele pressemeddelelsen om samarbejdet hos Psykiatrien i Region Syddanmark

Find mere om projektet Fremskudt funktion