BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Skolernes sommerferie står for døren, og i år er der ekstra mange ferieaktiviteter til børn og unge på programmet rundt om i landet oven på forårets coronanedlukning af både skoler og fritidsaktiviteter.
Trods den fortsatte risiko for coronasmitte er det alligevel muligt at afholde en del ferieaktiviteter i sommerferien, så idrætsforeninger, spejdergrupper og andre kan gennemføre træningslejre, camps og stævner – dog med stor opmærksomhed på at undgå smitte. Kommunerne har på grund af corona også fået tilført ekstra midler i år til at lave ferieaktiviteter.
BROEN Danmarks feriepulje støtter socialt udsatte børn og unge til at kunne deltage i aktiviteter i skolernes ferier. Støtten sker gennem BROENs lokalforeninger, og midlerne i puljen kommer blandt andet fra velgørenhedscykelløbet BROEN Danmark Rundt og energiselskabet OK. Der er allerede givet støtte fra feriepuljen til mere end 100 børn i 2020.
I 2019 hjalp BROEN 298 børn og unge til at kunne deltage i ferieaktiviteter.