BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Velgørenhedsløbet 2412Run samler igen i år penge til at hjælpe børn fra udsatte familier til at være en del af et aktivt fritidsliv gennem BROEN.
Motion og støtte til udsatte børn og unge
Som navnet siger finder 2412Run sted den 24. december om formiddagen, hvor man ved at deltage kan støtte BROENs indsats i lokalforeningerne i Haderslev, Horsens, Vejle og Aalborg.
Modellen er ganske enkel: Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage. Man møder bare op i tidsrummet kl. 9 – 12 ved det lokale 2412Run, afleverer en deltagerslip, og så kan man løbe eller gå en eller flere runder på ruten. Både børn og voksne kan være med. Man må gerne tage sin nissehue på, og hyggen er i højsædet. Man kan endda være heldig at få en julegodte fra julemanden.
Sponsorater og frivillige bidrag fra deltagerne går direkte til at hjælpe udsatte børn og unge til at gå til noget i fritiden i de lokale idræts- og fritidsforeninger, hvor de kan være en del af de gode fællesskaber sammen med andre børn og med positive voksne rollemodeller.
2412Run blev afholdt første gang i 2007 i Horsens, og det har siden bredt til andre steder, hvor BROEN hjælper børn til en aktiv fritid. I år går det løs i følgende byer: Gram, Haderslev og Vojens til fordel for BROEN Haderslev, i Horsens til fordel for BROEN Horsens, i Vejle til fordel for BROEN Vejle og i Aalborg til fordel for BROEN Aalborg.
Løbene arrangeres af BROENs lokalforeninger i samarbejde med lokale frivillige fra løbeklubber eller spejdergrupper.
Find mere om 2412Run
Du kan finde praktiske oplysninger om de enkelte 2412Run-løb på disse links:
BROEN Haderslev: 2412Run Gram/Haderslev/Vojens
BROEN Horsens: 2412Run Horsens
BROEN Vejle: 2412Run Vejle
BROEN Aalborg: 2412Run Aalborg