01/09/2017

Slagelse klar til at bygge bro

I Slagelse Kommune ser en ny lokalforening af BROEN snart dagens lys. Med oprettelsen af BROEN Slagelse vil der være i alt 26 BROEN-foreninger ud over landet.

Et naturligt samarbejde

Forberedelsen af den nye forening er sket i samarbejde med Slagelse Kommune, som i forvejen har en aktiv indsats for at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid med fritidspas gennem HEL Fritid.

Derfor er der mulighed for at koordinere den kommunale indsats med fritidsvejledning og en supplerende støtte gennem den frivillige forening BROEN Slagelse.

Der er stiftende generalforsamling for BROEN Slagelse mandag den 18. september, og der holdes et informationsmøde ugen før mandag den 11. september, hvor alle er velkomne.

Find mere om projekt HEL Fritid

Find mere om BROEN Slagelse