Dårlig søvn, få penge og negativ social arv

Tre tankevækkende nyheder har på seneste peget på, at selv i et velfærdssamfund som det danske er der fortsat problemer med, at nogle børn har sværere odds for et velfungerende liv, fordi deres start på livet har været præget af manglende ressourcer i hjemmet. Vi har set nærmere på følgende:

1. Center for Børneliv: “Børns søvnproblemer er en motor i negativ social arv”
2. Rockwool Fonden: “Den sociale arv har konsekvenser hele livet”
3. Danmarks Idrætsforbund: “Fattige forældre må spare: Dropper børnenes sport”

Børns sociale baggrund får betydning for deres søvn

“Sover børn i fattige familier dårlige end andre børn? Og er dårlig søvn en faktor, der forklarer, hvorfor disse børn ofte har flere mentale udfordringer end andre?”

Disse spørgsmål behandler Center for Børneliv og kigger nærmere på en norsk og en dansk undersøgelse:

“De norske forskere sammenholdte oplysninger om børnenes samlede sovetid og søvnproblemer, familiens økonomi, forældrenes sundhedstilstand og uddannelsesniveau, samt om barnet boede hos en enlig forsøger eller ej. Studiet viste, at børns søvnproblemer er mere udtalt i økonomisk klemte familier, og at børn af mødre med kort eller ingen uddannelse tilbringer kortere tid i sengen end andre børn.

De danske forskere finder også i undersøgelsen fra 2013 en sammenhæng mellem børns søvnvaner og både fars socioøkonomiske situation og mors uddannelseslængde. Især i tilfælde, hvor far er førtidspensionist, sover børnene ofte for lidt og flere børn sover for lidt i familier, hvor mor er uden uddannelse – sammenholdt med familier, hvor mor har taget en uddannelse. De danske forskere har også kigget på børnenes geografiske bopæl. De finder, at danske børn fra provinsbyer eller landområder oftere sover meget mindre end anbefalet – sammenlignet end andre børn.”

Den nedslående konklusion fra de norske forskere er:

“Med andre ord er søvn altså en afgørende faktor, når det handler om børns muligheder for trivsel – og det er forskernes pointe, at en ringe søvnkvalitet i sig selv kan være med til at fastholde en negativ social arv fra forældre til børn – og således forringe deres chancer for at bryde mønsteret.”

Find mere om den norske og danske undersøgelse hos Center for Børneliv

Den usynlige tråd: Den sociale arv har konsekvenser hele livet

“De sociale skel, vi ser hos børn allerede ved fødslen og i de første leveår, danner for mange fundamentet til en livslang ulighed.”

Det viser en ny artikel fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som ser på det, man kunne kalde “den usynlige tråd” i livsforløb ud fra ens sociale baggrund. Vi gengiver her nogle af de centrale pointer fra artiklen:

“Når forældre videregiver færdigheder, holdninger og personlighedstræk til deres børn, kalder vi det social arv. Men hvordan og hvornår gør social arv sig gældende?

Der er markante forskelle i børns karakteristika, evner og færdigheder på tværs af deres baggrund allerede tidligt i livet – endda helt fra fødslen. Disse gennemsnitlige forskelle ses på alle alderstrin og for en bred vifte af dimensioner, hvilket illustreres i nedenstående figur, der viser, hvordan social arv fastholder forskelle og ulighed på tværs af generationer. For selvom det danske velfærdssamfund har forsøgt at skabe lige adgang til grundlæggende ydelser i mere end en generation, viser resultaterne, at der stadig eksisterer markante forskelle i livsvilkår og livsforløb alt efter, hvilken social baggrund man er født med: Konsekvenserne af social arv og manglende social mobilitet gør sig gældende fra vugge til grav.”

“Mønsteret, vi ser fra tidligt i barndommen til sent i livet, skabes af forskelle i færdigheder og evner. Og her kan en tidlig indsats være vigtig. For færdigheder og evner udvikler sig over hele livet, men hele tiden afhængigt af hvilket grundlag man har at bygge på. Færdigheder avler færdigheder.  Endvidere vil en styrket indsats, stærkere understøttelse eller bedre undervisning i dag også understøtte fremtidige tiltag og undervisning, fordi læring avler læring. Derfor er understøttelse af børns og unges udvikling i høj grad en investering i fremtiden. Flere forskningsstudier har vist, at tidlige indsatser kan være med til at give de svagest stillede bedre muligheder igennem resten af deres liv.”

“En mulig indsats går dog igennem familien, da den – på godt og ondt – er roden til social arv. Alle forældre ønsker deres børn det bedste, men det er ikke alle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn dette. Det er blandt andet i høj grad ressourcestærke forældre, der har blik for, at deres børns færdigheder kan udvikles og understøttes løbende.(4) Derfor går social mobilitet via en styrket bevidsthed hos alle forældre om et barns muligheder for udvikling, om vigtigheden af forældrenes adfærd og påvirkning og en mere udbredt viden om, hvilke værktøjer man kan understøtte sine børn med.”

“Negativ social arv har ikke kun konsekvenser for den enkelte. De forskelle, der illustreres i figuren, vedrører stort set alle velfærdsstatens største indsatsområder og udgiftsposter. Svangreomsorg, dagtilbud, folkeskolen, ungdomsuddannelse, videregående uddannelser, retsvæsen og forebyggelse, indkomst og skat, sundhedssystemet, tilbagetrækning og alderdom. Forskellene illustrerer, hvor tidligt fundamentet til livslang ulighed lægges, da barn- og ungdommen former resten af livet.”

Se videoen “Den usynlige tråd”:

Find hele artiklen hos Rockwool Fonden

Fattige forældre må spare: Dropper børnenes sport

“Med kontanthjælpsloftet må visse familier spare, hvor der spares kan. Det kan betyde, at børnene ikke kan gå til fodbold eller ridning, oplever man i Danmarks Idrætsforbund.”

Denne historie kan man læse hos Avisen.dk, som kan referere Danmarks Idrætsforbund for, at kontanthjælpsloftet har betydet, at pressede forældre fravælger børnenes fritidsaktivitet med sport og andre aktiviteter, der koster kontingent og udstyr:

“Vi er udfordret på den måde, at vi hver dag får opringninger fra foreninger eller forældre, som tidligere har fået hjælp, men som er udfordret omkring betaling af kontingent og dermed at kunne fastholde deres barn i idrætten,” siger Lars Kruse, som er konsulent hos DIF.

Om vigtigheden af fritidsaktiviteter for børn, siger Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomsstudier og ekspert inden for børn og unges motionsvaner:

“Det at gå til idræt og fritidsaktiviteter generelt er nogle vigtige mentale frikvarterer i børn og unges liv. At være en del af et foreningsfællesskab betyder, at man får kompetencer til at være sammen med mennesker, der ikke nødvendigvis ligner en selv. Mange af de drenge og piger, der ikke går til noget vil oftere være en del af miljøer, som er mere tryghedsøgende,” siger Søren Østergaard.

Find mere om udsatte børns fritidsliv hos Avisen.dk